Jeg ser mange babyer i klinikken og jeg elsker det! De er så åbne og modtagelige, at de tit gør i bleen under behandlingen. Jeg ser dem sjældent mere end et par gange, for da de har ikke levet så længe, er det begrænset hvor mange ubalancer i kroppen, de kan have. Behandlingen virker derfor hurtigt og effektivt. Forældrene bliver glade, for så kan de endelig få en god nattesøvn og så bliver jeg glad. Sådan er langt de fleste af mine behandlinger og det er jo dejligt.

Og nu kommer men’et.

Nogle gange kommer forældrene tilbage og siger, at det altså ikke helt har virket. Baby vil stadig ikke sove eller vågner hver halve time. Hmm… så må jeg kigge i mine noter og klø mig lidt i nakken. ”Hvordan har I det?” kan jeg så spørge forældrene. Jamen de har det sørme godt, ud over at de er ved at være en smule trætte. Det var da dejligt, ”og det er okay at være nybagt mor eller far og fødsel forløb fint”? Her er det så, at nogle forældre begynder at trække lidt på det, for hvem synes ikke, at det er noget af en omvending at blive ansvarlig for et lille liv? Det er altid stort, hvad enten det er første, anden eller tredje gang. Der er som regel en masse følelser knyttet til det at få et barn. Heldigvis en hel masse glæde, men nogle gange også lidt angst, et traume fra fødslen, en frygt for ikke at være gode nok forældre eller noget helt andet.

Babyverden

Sådan et lille barn, oplever og sanser en stor del af verden igennem deres forældre. Det er de nødt til, for i starten kan de jo hverken se eller gå. Derfor er de super gode til at opfange mors og fars signaler – også hvis mor eller far ikke helt er i balance. Har mor svært ved at give slip på barnet fx efter en fødsel, som har givet mange komplikationer, er det naturligt nok hvis barnet får problemer med at sove alene om natten, fordi det har brugt så mange timer tæt på mor. Den del er vigtigt for frk. zoneterapeut også lige at få med, for det ændrer behandlingen en del.

Det nytter nemlig ikke noget at jeg sidder og knokler rundt på forskellige hormoner og sovepunkter under foden, hvis grunden til at barnet ikke vil sove skyldes både mor og barns ængstelighed for adskillelse. Så vil jeg gøre noget helt andet, for ifølge traditionel kinesisk medicin knyttes der en følelse til hvert organ. I sådan et tilfælde ville jeg arbejde mere på organet, som har med angst at gøre. Måske ville jeg endda lokke mor med op på briksen, så hun også kan få forløsning for sine ubalancer. Derudover vil jeg give mor og barn en lille bach flaske med hjem. Du kan læse mere om bach her og her. Men humlen med bach er, at det er aldeles hjælpsomt for psykiske ubalancer eller blokeringer. Helt naturligt hjælper dråberne os til at give slip på det gamle, så vi bliver bedre til at dyrke vores eget skønne væsens kvaliteter.

For at gøre en lang historie kort kan man sige, at det er med zoneterapi, som det er med mange andre ting i livet. Vi er nødt til at kende følelsen bag problemet, for at kunne løse det.

Etiket: , , ,

Af en eller anden grund elsker jeg virkelig Skt. Hans aften. Jeg kan huske mange flere Skt. Hans aftener i mit liv, end jeg kan huske juleaftener. Måske er det fordi, det er en lidt mere utraditionel højtid, som slet ikke handler om gaver og påtaget hyggelige stunder. Der er så mange fine sange, som hører til Skt. Hans for i gamle dage troede man nemlig, at denne aften var fyldt med naturkræfter og magi. F.eks. sagde man, at en kvinde ikke kunne blive gravid på Skt. Hans, fordi der er så meget trolddom i luften. Som barn plukkede jeg hver år 7 vilde blomster og lagde dem under min hovedpude, for et sagn siger, at man Skt. Hans nat, i drømme, vil se hvem man bliver gift med (læs som barn og ung, jeg gjorde det i VIRKELIG mange år).  D. 23 havde jeg som regel lige fået sommerferie og et år havde jeg endda fået min studenterhue på om dagen. Det er også med til at gøre aftenen til noget særligt, for man ved at nu venter der en lang sommer og det er altid meget spændende, hvad den bringer med sig.

I år var jeg til bål og båltale ved Damhussøen. Her stod jeg og tænkte på, hvad jeg ville have sagt, hvis det var mig, der skulle holde båltalen. Det gode ved at have sin egen lille blog er jo, at man bare kan lave en fiktiv Skt. Hans med båltale.

Så kom med til min online Skt. Hans aften. Du behøver ikke paraply og gummistøvler. Men drik din øl af en plastikkrus, så virker det mere autentisk. Er du klar? Så starter vi.

Sankt hans tale

Kan alle høre mig??? (slår lidt på mikrofonen)… Hallo, hallo derude kan I høre mig? Hva? Nåh… jeg går tydeligt nok igennem. Okay.

Vi er samlet her i aften for at sende en heks af stof og hø til Bloksbjerg. Oprindeligt talt, har vi fejret Skt. Hans aften længe før hø-heksen blev indført. Det er en gammel hedensk skik, som egentligt hylder årets længste dag. I gamle dage troede man, at der opstod magi denne aften. Man var af den opfattelse, at det netop var på denne aften, at heksene samlede deres remedier ind. Al magi kunne ske, ondt som godt. Derfor tændte man bål for at rense det onde bort. I dag tror vi knap så meget på magi, til gengæld bliver vi dagligt bekræftet i, at verden langt fra er et trygt og udelukkende godt sted at være. Hvordan bekæmper man mon alt det onde? Kunne vi dog bare tro på, at det eneste vi behøvede var at tænde et bål her i vores fiktive online have, og så ville vi rense alverdens krige og sygdomme bort. Så let er det desværre ikke. Det ved vi godt…

Og så alligevel? Måske er et af de største tab, der er sket os siden den gang, vi var hedninge og til nu, at vi har mistet vores tro.

Jeg taler ikke om troen på Gud, det vil jeg helst ikke blande mig i, men jeg taler om troen på magi. I dag lever mange af os fasttømret i en ideologi, hvor vi er meget glade for at sætte to streger under det, som er det rigtige. Men måske hæmmer og begrænser det os også i at lade magien udfolde sig, i at lade livet vise os noget uventet og magisk. Vores faste overbevisning om, hvordan andre er og hvordan vi selv er, kommer til at skabe blokeringer for os, så vi ikke opdager vores eget og andres magiske potentiale. Skal vi ikke lade magien blomstre i aften? Skal vi ikke med tankernes kraft sende vores egen indre heks (eller kritiker) til Bloksbjerg, så vi for en stund kun ser os selv og andre med kærlige øjne? Skal vi ikke vælge at tro på alt det gode, blot for i aften. For kærligheden vil altid sejre, for den vender udad. Den smitter, fordi den bobler i kroppen på os.

Skål alle sammen, rigtig god Skt. Hans aften og tak fordi I kom.

Etiket: , , ,

Jeg har fået en ny afhængighed, som startede en eftermiddag, hvor jeg var brødflov og gik en tur i Lagkagehuset. I længden kan afhængigheden godt blive en smule dyr – i hvert fald hvis man går efter den, hver gang lysten melder sig. Derfor gik jeg i søndags i køkkenet for at se, om Lagkagehuset kan noget, jeg ikke kan. Svaret er nej

…I hvert fald ikke så længe vi taler om de her møglækre rugbrødsboller med chokolade i, som Lagkagehuset laver. Har du smagt dem? Hvis ikke, så lad være inden det ender i en afhængighed, for de smager virkelig af himmel. Bollerne er helt fantastiske, for de mætter super godt, samtidig med, at de er fyldt med chokoladestykker, som giver en dejlig sød smag, hvilket man tit har lyst til ca. kl. 15 om eftermiddagen til sin kaffe (i hvert fald hvis man er i mine sko).

Nå, men jeg gik altså i køkkenet for at se, om jeg kunne gennemskue Lagkagehusets hemmelighed på himmelsmag uden at bruge vilde ingredienser så som ’tjekkisk, økologisk, spelthvedemel med vaniljesmag’. For når ting bliver for specielle, så bliver det for kompliceret og omfattende for mig, og så ender jeg med at dropper jeg det (SÅ sjovt er det heller ikke at lave boller). Derfor er jeg helt vild med at lave ting, der tager 10 minutter og som jeg kender konsistensen af i forvejen.

Jeg sprang derfor i Netto og købte to ting. 200 g chokolade og en rugbrødsblanding.

Opskrift:

  • Rugbrødsblanding 1 kg.
  • Dine yndlingskerner/-frø. Jeg brugte sesamfrø og græskarkerner
  • Din yndlingschokolade 200 g. (måske lidt mere ?)
  • Vand ca. 8 dl

Fremgangsmåde:

  • Rugbrødsblandingen hældes i en skål sammen med vand og tørgæren (som hører med rugbrødsblandingen).
  • Mix vand og rugbrødsblanding med en håndmixer i 5 minutter. Dejen er lidt våd bagefter, det er helt okay.
  • Hak chokoladen og hæld den i dejen.
  • Form bollerne med en ske og vend dem i kerneblandingen.
  • Put dem på en bageplade og lad dem hæve i en time
  • Så skal bollerne ellers i ovnen på 200 g i 30 min.

Jeg lover, at de smager lige så godt, som de ser ud. Velbekomme.

Etiket: , , , ,

Sundhed er individuelt

Jeg plejer altid at sige, at sundhed er individuelt. Også selv om nogen får tics omkring øjnene, når jeg siger sådan. Men det er det altså. En kvinde på 20 år har nogle andre sundhedsmæssige behov end en kvinde på 75 år, for deres kroppe er meget forskellige.

For nogen er kål og rugbrød indbegrebet af sundhed, men for dem med irriteret tyktarm er det hverken særlig sundt eller behageligt at spise, da det bare giver oppustethed og luft i maven.

Vi hører, at det er vigtigt at spise 6 gange om dagen, men hvad så hvis vi har et arbejde, hvor det ikke er muligt for os, eller hvis vi er en af dem, der får kvalme ved tanken om  at skulle spise morgenmad?

Jeg ved ikke med dig, men min erfaring siger mig, at det er de ting, vi går ind til helhjertet, der lykkes for os. Derfor skal sundhed ikke handle om, hvad der er godt for det generelle menneske, men hvad det egentligt er vi selv ønsker os at få ud af et sundt liv. Hvis vi skal træne op til en sportskonkurrence, som vi gerne vil vinde, vil der helt sikkert ligge en stærk motivation for os, som kan få os til at stå tidligt op og træne om morgenen eller leve af tun i en længere periode. Derfor vil vi gøre det. Men for dem, der egentligt bare ønsker at passe på sig selv eller holde en stabil vægt, er vi nødt til at finde ud af noget, der kan holde i den lange ende. Det nytter ikke noget, at man starter i en løbeklub, hvis man hader at andre skal se en pruste og stønne. Så er det klart bedre at gå til dans, hvis det gør en mere lykkelig. Også selv om nogen undersøgelser måske viser, at vi forbrænder mere ved løb end ved dans.    

Hvad gør dig lykkelig er for mig at se et af de vigtigste spørgsmål at stille, når vi gerne vil livsstilsændre. For det der gør dig lykkelig, er det du får let ved at føre ud i livet. Og det er endda også det, der vil nære dig og få dig til at vokse personligt.

Hvis vi endelig skal tale om generelle sundhedsregler vil jeg liste 5 råd op, som måske lyder basale, men som mange har det med at glemme i en travl hverdag. Hvis disse 5 ting fungerer, vil jeg mene at du er ret godt kørende.  

Søvn

Søvn er ren magi. Der sker så mange gode ting, når vi sover. Dels får vi får bearbejdet vores følelsesmæssige oplevelser og dels har søvnen en helbredende, forebyggende og genopbyggende funktion på vores krop.

Vand

Hovedparten af vores kropsvægt består af vand. Vand fungerer vand som ’transportvej’ for kroppens affaldsstoffer. Den måde vi optager vitaminer og mineralerne i vandet på, har vi svært ved at kunne få en pille til at erstatte. Vand er super vigtigt.

Motion

Forebygger en hel del kroniske lidelser og holder vores kroppe stærke. Det er godt at få hjertet belastet to gange om ugen af en times varighed. Men lange gåture tæller altså bestemt også som motion. Motion hjælper os også med at holde en god sult- og mæthedsbalance.

Grøntsager

Vitaminerne i grøntsagerne holder dig rask, fibrene holder din mave i god balance. Ikke mindst gør grøntsager dig mæt, samtidig med at de hjælper dig til at holde vægten.

Ro

De bedste og mest kreative tanker og ideer får lov til at spire, når vi er i ro og ikke har alt for meget om ørerne. Hele vores nervesystem har rigtig godt af at være i ro og det er i sådan en tilstand at du finder ud af, om du er på rette vej i livet. Netop fordi du får mærket dig selv bedre. Prioriter ro.    

Etiket: , , , , , , ,

Der er mange måder at leve sundt på. I virkeligheden skal vi jo bare finde ud af, hvad der ligger lige til højrebenet for os og så dyrke det en masse. Nogle er vilde med at squatte, andre er vilde med at juice og jeg er altså vild med kål. Jeg er med andre ord noget af en kålkælling.

Superfood

Kål kan en helt masse, det er en superfood som indeholder mange fibre, hvilket hjælper os med at holde vægten, fordi kålen faktisk mætter os. Kål er fyldt med vitaminer som er med til at styrke vores eget immunforsvar og så forebygger kål forskellige former for kræft. What’s not to like? … Pruttelugten!

Desværre for kålen, får mange mennesker associationer til de dampede grøntsager fra vores barndomshjem. Sådan et dampet hvidkålshoved lugter altså lidt af prut. Åhh, hvor har jeg selv lavet mange scener for at slippe for at spise mine dampede grøntsager. Heldigvis er det sådan, at grøntsager som er kogt til ukendelighed (og som lugter af prut) ikke har super meget at byde på længere. Kålen skal behandles meget nænsomt, hvis man gerne vil bibeholde de gode vitaminer og fibre. Det betyder, at vi med fordel kan tilberede kål som en salat og så skulle jeg hilse og sige, at det glider meget lettere ned. For mit vedkommende har jeg fået en craving efter bestemte kålsalater. Jeg kan trænge til dem på samme måde som jeg trænger til chokolade i ny og næ. Nedenstående opskrift er på én af mine absolut yndlings kålopskrifter. Den kan holde sig flere dage i køleren, hvilket gør det mega let lige at snitte en salat en dag og så har man tilbehør til aftensmad og frokost de efterfølgende dage. Hvis du ikke er lige så stor fan af kål som jeg er, så prøv liige at give min opskrift en chance. Jeg VED du vil synes at den smager af himmel.

Kålkællingens himmelkålsalat

  • 1 pose grønkål (man kan købe dem snittet og skyldte i en pose. Fantastisk opfindelse)
  • Hvidkål
  • Kikærter ca. 200 gram
  • Pesto fra Løgismose (den røde er et hit herhjemme) ca. 2 spsk fulde
  • Fetaost

Det er meget enkelt. Grønkålen kommes i en stor margretheskål, her ligger den fint hakket og passer sig selv. Husk at find de store skåle frem, for det fylder altså godt. Imens river du et hvidkål på et rivejern, på den grove side. Riv, riv, riv så det bliver til små krummer. Op til grønkålen bagefter. Samme vej skal kikærterne (som er fyldt med protein og også giver en god mæthedsfornemmelse). Put lidt feta i, for det giver en cremet smag og til sidst kommer du så to spsk. rød pesto i som virkelig er prikken over i’et. Jeg lover dig at salaten ikke kun er sund, men også vil tilfredsstille dine smagsløg. Se opskriften på videoen her. 

Velbekomme!

 

Etiket: , , ,

Kålkællingens Perlesalat

Jeg er på ingen måde kræsen, jeg elsker virkelig mad, men jeg er og bliver aldrig en ris-pige. Jeg synes, at ris lugter af våde hundepoter og så vil jeg faktisk foretrække vovserne. Til gengæld kender jeg et skønt og aldeles sund alternativ til ris, nemlig perlespelt.  Perlespelt er en poleret speltkerne. Den er helt klart mere grov end ris og derfor også sundere. Dels fordi den indeholder flere fibre og mere protein end ris gør (dog har den ikke nok fibre til, at man må kalde den for fuldkorn, men det er altså tæt på). Dels fordi der går længere tid, før kulhydratet fra perlespelten kommer ud i vores blod og får vores blodsukker til at stige.  Faktisk spiser jeg altid perlespelt i stedet for ris. Ikke pga. sundhedsværdien, men fordi det smager bedre i min mund.

Nedenstående opskrift er en lille salat til dig, der lige tager en kort pause fra de hardcore kålsalater, (som du finder opskrifer på her og her ) eller til dig, der også synes, at ris lugter af våde hundepoter. Salaten kan gå sammen med en skøn kålsalat (hvis du alligevel skulle savne den gode kål) eller som erstatning for kartoflerne. Perlespelt smager godt altid, så det er en god salat at have med på madpakke, selv om den er kold. Den mætter nemlig helt vildt godt.  Man kan godt improvisere lidt med det, der nu ligger af grønt i køleskabet, men hvis jeg var dig, ville jeg ikke gå på kompromis med fetaen. Ammenam sir jeg bare!

  • 1 dl perlespelt (hældes i vandet når det koger og koges i 20 min)
  • Et halvt blomkål rives på rivejern
  • 500 g tomater skæres i både
  • Et halvt rødløg
  • Fetaost (efter smag og behag)
  • 1 peberfrugt
  • Evt. friske krydderurter fra haven.

 

Etiket: , , ,

Der er så meget fint at sige om modermælk, så det har jeg tænkt mig at gøre. Modermælk er nemlig helt magisk. For noget tid siden var jeg til foredrag med to skønne sundhedsplejersker, som kunne fylde lidt på min viden og det er der altså blevet et blogindlæg ud af.  

Den magiske modermælk:

Modermælk indeholder så mange fantastiske ingredienser, at ingen modermælkserstatning når den ægte vare til sokkeholderne. I modermælken findes antistoffer, som sørger for at de patogene bakterier ikke sætter sig fast i tarmen og laver ballade. Modermælken indeholder hormoner, navnlig væksthormonet som hjælper barnet på vej i dets udvikling og ikke mindst i dets tarmes udvikling.

Det fine er, at mælken ændrer sig efter barnets behov. De første par dage vil den være meget rig på protein og lidt lavere på fedt og sukker. Senere regulerer næringen i mælken sig, så det hele tiden følger barnets næringsbehov. Selv endda under amning vil den sidste mælk være federe end ved måltidets begyndelse, fordi fedtet er med til at påvirke barnets appetitregulering. Jeg ved ikke med dig, men jeg er simpelthen så fascineret over hvor klog vores krop er, og hvor meget vi kan selv. Vi er jo et helt medicinskab.

Nu skal du ikke blive bange, men en anden fantastisk ting som også hører med i modermælken er kulhydrater. Altså sukker. Og så er det lige, vi skal huske på det her med, at sundhed er individuelt, for allerede under foredraget var nogle ved at få åndenød over mængden af sukker i modermælken. Det skal man ikke få, barnet har super meget behov for al den sukker, som er helt med vilje fra naturens side. Dels indeholder modermælk en hel del laktose, men den indeholder også kortkædet sukkermolekyler ved navn oligosakkarider, som virker stimulerende på tarmenes dannelse af mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier er det nye sort! Man forsker mega meget i det i øjeblikket og mener, at nøglen til et godt helbred ligger der og svømmer rundt i tarmene. Så hvis du ikke er helt opdateret på dine baktusser, skulle jeg hilse og sige, jo flere jo bedre!

Nu hvor vi taler om sukker, vil jeg dele en lille tanke med dig. For modermælk er det første barnet nogen sinde smager. Det er en af de første erfaringer som barnet gør sig. Den søde smag af modermælk bliver den første oplevelse af tryghed – når barnet er utrygt og græder, får det mælk fra moren. Den søde smag kobler barnet sammen med tryghed. Når barnet så bliver ældre, har mange forældre tendens til at trøste med sukker ’var det slemt hos lægen? Så får du en slikkepind bagefter’-agtigt. Er der noget at sige til, at vi i dag køber Marabou chokolade når vi har kærestesorger, eller belønner os selv med kage efter en hård dag på arbejdet? Der er ikke noget frygteligt i det, men se lige hvor tidligt mønsteret starter, der er en dybt grundlæggende årsag til, at det kan være så svært at slippe den sukkertrang.

Det sidste jeg vil dele med dig handler slet ikke om modermælk med derimod om bryster. De søde sundhedsplejersker sagde noget meget vigtigt og meget klogt. Vi får ikke hængebryster af at amme. Brystet ændrer sig hver eneste gang vi har menstruation og de ændrer sig særligt meget under graviditeten. Vi skal altså ikke stoppe med at amme, fordi vi frygter at vi ikke har nogen barm bagefter. Den var sikkert forsvundet alligevel pga. alle de hormonelle forandringer en graviditet fører med sig. Til gengæld skal vi huske at ingen erstatninger kan måde sig med den ægte vare. Wauu siger jeg bare!

 

Her ses babylauras fødder, hun behandles med zoneterapi.

Etiket: , , , ,

Jeg vil dele en af med yndlingsinteresser med dig. Jeg er VILD med urter og planter. I det hele taget er jeg vild med at finde den naturlige vej til sundhed. Egentligt tror jeg, at Vorherre har været smart nok ved at sørge for, at hele vores medicinskab står lige udenfor i vores have. Med tiden har vi bare glemt at bruge de små gaver, der helt af sig selv vokser op af vores jord. Er det for langhåret? Jeg prøver ikke at udkonkurrere medicinalindustrien med min urtesnak, jeg mener ALTID at vi skal gå til lægen, men der er ting, vi ikke går til lægen med, fordi det ikke er helt så slemt alligevel. Disse småskavanker tror jeg på, at vi kan gøre noget ved selv. Det er endda en rigtig god idé, for små ting har det med at vokse sig store. Her er et lille relevant råd til dig der venter på forårssolen.

Om vinteren oplever jeg tit, at det er lidt svære for folk at se lyst på tilværelsen. Mange af os har mest lyst til at ligge under en dyne og se serier, vi kan godt komme til at ’tjekke lidt ud af livet’ ved at være lidt fraværende. Dette problem er der sikkert mange der kender, men vi går ikke til lægen, for vi ved, at det skyldes vejret. Nogen er så smarte, at de lige netop i de mørke måneder bestiller en solskinsferie til de varme lande, og jeg tryller med lidt urter.

 

Rosenrod:

Rosenrod modvirker tungsind. Det er naturens egen lykkepille – bare uden bivirkninger. Det er et af de mere accepterede naturlægemidler i lægeverdenen, og nogle læger anbefaler det selv. Rosenrod modvirker stress, fordi den nedsætter binyrebarkhormonet kortisol, som er det, vi tit har for meget af i blodet, når vi er stressede. Hvis du lider af tungsind skal dosen helst ligge på 100 – 300 mg om dagen. Rosenrod er et kraftigt antioxidant, så det nedsætter inflammationerne i kroppen.

Jeg pelejer at købe naturlægemidler i helsekost butikker for at støtte lidt op om dem, men jeg kunne godt forestille mig, at Rosenrod også er til at finde i Matas.

Etiket: , , , ,

For tiden tænker jeg meget over hvad intuition er for en størrelse. Min egen intuition bruger jeg meget, når jeg giver zoneterapibehandling. Derfor har jeg flettet et lille indlæg sammen omkring det her med at se verden med alle vores sanser og med begge øjne åbne.

En gammel japansk fortælling lyder sådan her:

En gammel vis mand boede i en landsby. Alle respekterede ham og rygtet om hans helbredende evner blev spredt i alle byer. En dag kom en fremmed til landsbyen for at stille den gamle mand spørgsmål omkring hans helbredende evner, han ville skrive alle svar ned. Den gamle mand sagde blot ’ undersøg deres fødder, det vil være nok’. Det forstår jeg ikke svarede den fremmede. ’ Din forstand vil aldrig være nok, undersøg deres fødder og du har undersøgt hele kroppen’

Intuition

Jeg synes, det er en fin fortælling, som beskriver arbejdet med zoneterapi rigtig godt. Egentligt ikke kun zoneterapi, også hele vores virkelighedsopfattelse. Men lad os bare holde os til zoneterapien. Kunsten er ikke kun at lære, hvor de forskellige zoner sidder under fødderne. Der er meget mere at lære, når man er zoneterapeut. Vi lære om meridianbaner (de her energibaner der strømmer igennem os), sygdomslære, fysiologi, urter, at lytte til klienten og en masse andet. Derudover ligger der en fin lære i at lægge fordomme på hylden, vise tillid og forholde sig åbent til de ting, man føler og mærker, når man sidder med sådan en fod i hånden. Det er ofte i det arbejde, jeg opdager, hvor værdifuldt et håndværk det er. Min intuition guider mig til at lave en god behandling og til at formidle de relevante råd for klienten, så præcist som muligt.

Zoneterapibehandling

Nu er det her jeg igen lige vil nævne, at jeg ikke tror på, at det er nok at sidde med en masse fornemmelser og mærke sig frem. Jeg tror, at det fineste resultat opstår, når zoneterapeuten formår både at arbejde med øjne og ører åbne. Vi skal også kunne vores teori og lytte til klienten, men jeg tænker, at læren om, at min egen forstand ikke rækker lige så langt som intuition er en vigtig pointe i den japanske fortælling. Hvordan får man så intuitionen til at få en rolle i sit arbejde tænker du måske? Det gør vi, når vi viser tillid. Måske var det endda også sådan, at zoneterapi blev til. Måske viste nogen omsorg og trøst ved at nusse den syges fødder og måske viste den syge tillid ved at tillade det.

 

Etiket: , , ,

Hvis din fod lå på min briks, ville jeg med stor sandsynlighed lige tjekke din nervus vagus. Det er simpelthen en af mine yndlingszoner

Må jeg præsentere dig for din nervus vagus

Denne 10’ende hjernenerve har så stor indvirkning på din helbredstilstand, både fysisk og psykisk, at jeg næsten altid kan finde en god grund til at behandle netop denne zone. Nervus vagus er en lang nerve som kører fra hjernen og helt ned til maven. Undervejs forsyner den mange af kroppens organer med nervetråde. Langt de fleste af nervetrådene er sensoriske, så de sender informationer til hjernen omkring, hvordan kroppen har det. Det bliver nu nervus vagus’ fineste opgave at frisætte en lang række hormoner og neurotransmittere, som fx kan modvirke stress, angst, dårlig hukommelse, dårlig søvn og en masse andre af kroppens funktioner.

Kom du for eksempel og fortalte mig, at du var stresset, led lidt af angst eller altid var træt og uoplagt uanset hvor meget søvn du fik, så ville jeg ty til nervus vagus. Nervus vagus hjælper dig direkte til en bedre stresshåndtering, fordi den får kroppens øverste organer (fx hjertet og hjernen) til at slappe af, så kroppen ikke går i alarmberedskab, når den i virkeligheden burde slappe af.

En vagusnerve i balance kan også afhjælpe spændingshovedpine, for nogle af dens fibre har forbindelse til hjernehinden omkring lillehjernen.

Fordøjelsesproblemer kan opstå af mange forskellige ting. Men hvis vi hele tiden er stressede og overhører signalerne om, at vi skal på wc, så holder kroppen op med at gøre sig opmærksom på sig selv. Er dette tilfældet vil nervus vagus igen være et skønt sted at arbejde, fordi den sætter tarmene i gang med at arbejde, så vi kan komme af med det vi nu skal af med, om jeg så må sige.

Altså får nervus vagus hjerte og hjerne til at slappe af, imens den får fordøjelsen til at arbejde. Tarmene arbejder nemlig bedst i rolige omgivelser.

Sådan får du nervus vagus i balance

Lå du på min briks ville jeg selvfølgelig behandle din nervus vagus- zone, men svaret på alting her i livet ER ikke altid zoneterapi. Du kan sagtens gøre andre ting derhjemme.

  • Syng! Uanset hvor mange toner, det lykkedes dig at ramme, frigiver sang hormoner som sørger for at din krop bliver afslappet. Igennem afslapning styrker du din nervus vagus.

 

  • Meditation. Ved meditation kommer vi ned i det parasympatiske nervesystem og det giver nervus vagus optimale muligheder for at komme i balance.

 

  • Følg døgnets rytme. Gå i seng når det er mørkt og hold dig vågen om dagen. Når vi sidder op den halve nat og er helt svimle af træthed, når uret ringer om morgenen, sænker vi nervus vagus’ egen naturlige funktionsevne.

 

  • Fik jeg nævnt zoneterapi ?. På nedenstående billede kan du se hvor zonen løber. Prøv selv at masser den på din kæreste, dit barn eller dig selv. (oppefra og ned)

 

Etiket: , ,