Kender du de 5 tibetanere? Det er nogle meget simple yogaagtige øvelser, der siges at være kilden til evig ungdom. Ja ja du læste helt rigtigt og hold ud, der er selvfølgelig en fysiologisk forklaring og den kommer senere.

Ifølge den tibetanske legende kan ham eller hende, der dyrker de 5 tibetanere, holde sig evigt ung. Teorien er over 2000 år gammel og blev, som navnet siger, opdaget af de tibetanske munke. En britisk oberst havde hørt om, at munkene lå inde med kilden til evig ungdom, så han drog ud på en større rejse for at få adgang til det kloster i Himalaya, hvor de holdt til. Da han endelig fik adgang til munkenes kloster, var han meget forventningsfuld over den indsigt, han nu endelig skulle besidde. Han have forestillet sig, at han blot skulle drikke en bestemt drik eller smøre sig med en bestemt salve, så overrasket blev han, da munkene viste ham, at han skulle ned på alle fire og kravle. Munkene forklarede ham, at øvelserne stimulerer de 7 chakra da der, ifølge hinduistisk tænkning, er en særlig energistrømning, som mennesker har, 7 steder på kroppen.  Det sjove er, at der hvor de tibetanske munke mener, at der sidder energichakra, er de steder på kroppen, vi i den vestlige verden ved at de endokrine kirtler sidder. I øvrigt mener den vestlige medicinske verden, at ældningsprocessen reguleres af hormonsystemet som består af de 7 endokrine kirtler. Det er vores hormonsystem der bestemmer, hvornår vi skal være gråhårede, hvornår kvinder menstruerer, kommer i overgangsalderen osv. De to verdner ligger måske ikke så langt fra hinanden alligevel?

Det er lige netop det her jeg elsker mest – når vi opdager en fællesnævner mellem det østlige og det vestlige, det alternative og det konventionelle.

Når livet fra tid til anden kommer i vejen for os, og vi oplever sorg, modgang, eller andre negative følelser som gør os kede af det, sætter disse følelsesmæssige ting i sig i kroppen. De bevirker at vores energiflow ikke kan flyde uhæmmet rundt i kroppen, det skaber stagnationer og blokeringer i kroppen. Med tiden kan det give fysiske skavanker. Når vi laver de 5 tibetanere eller fx får zoneterapibehandling, stimulerer vi vores organer og endokrine kirtler, så vi får gennemstrøm til disse blokeringer og energien kan igen flyde frit, så vi kan holde os ”evigt unge ” ;).

 

Vi har 7 endokrine kirtler (altså kirtler der afgiver sekret/ hormoner)

  1. Pinealkirtlen
  2. Hypofysen
  3. Skjoldbruskkirtlen
  4. Pankrias (bugspytkirtlen)
  5. Thymus (brisselen)
  6. Kønsorganer
  7. Binyre

 

Kom i gang med tibetanerne.

Søg på de 5 tibetaner på youtube for at finde øvelserne. De er lette og kan laves af alle – du bestemmer jo selv dit tempo. Ifølge legenden skal du dagligt lave alle øvelser et ulige antal gange. I den første uge skal du kun lave dem 3 gange, ugen efter skal du lave dem 5 gange og sådan fortsætter du, ind til du er oppe på 21 gange som er max. Øvelsen virker udrensende, så man skal lige mærke efter, hvad kroppen er parat til.

Jeg har selv dyrket de 5 tibetanere i perioder. I de perioder har jeg haft det rigtig godt, mine stive løbeben er blevet mere smidige og mit sind fungerer bare bedre, fordi øvelserne giver en dejlig indre ro. Med tiden bliver det en lille smule tidskrævende, så det er noget, der skal prioriteres.  Om øvelserne ligefrem giver evig ungdom ved jeg ikke, men jeg ved at sundhed skal handle om at ha’ det godt, og det har jeg, når jeg dyrker de 5 tibetanere ????.

Etiket: , , , ,

Vegetardag

I virkeligheden er jeg en hund efter et stykke lækkert rødt kød og et godt glas rødvin. Hvis man er en vegetarret, skal man virkelig gøre sig umage for at vinde mit hjerte. Dog fik jeg serveret en virkelig lækker tærte hos min veninde for snart længe siden. Denne tærte smager lidt af himmel og ligger klart på top 5 over ting, jeg virkelig elsker at spise!

Mange af de mennesker jeg ser i min klinik har problemer med fordøjelsen og hvis du er en af dem, så er det, at en kødfri dag eller to om ugen kan gøre underværker. Denne tærte smager af himmel, så selv om du ikke er helt solgt til det her med vegetardage, så lyt til en kødelsker. Denne tærte vil du elske.

Nu er det sådan med mig, at jeg er lidt af en snydepels. Derfor kommer her opskriften som jeg selv med tiden har udviklet, fordi den originale var for kompliceret og det orker jeg ikke. I alt beskedenhed vil jeg mene, at min opskrift er den bedste 😉.

 

Vidunderlige vegatærte

3 spsk. olivenolie eller kokosolie

2 løg

8 artiskokhjerter, fra dåse eller i olie

400 g. færdiglavet tærtemørdej (med mindre man er et overskudsmenneske som selv laver den)

En pose med babyspinat, resterne af et spidskål, blomkål eller hvad du nu ligger inden med. Det må gerne give 400 g når det hele er talt op.

6 æg

50 g. friskrevet parmesan

80 g. feta

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 180 grader.

Varm olien i en wok og svits løgene under jævnlig omrøring til de bliver bløde. Tilsæt artiskokker sammen med en dl vand og skru ned for varmen.

Rul tærtedejen ud på tærtefadet og kom det i ovnen i 15 min. Med bagepapir over sig.

Kom spinaten i et dørslag og hæld kogende vand ud over, sørg for at pres så meget overskydende væske som muligt ud af spinaten. Derefter hakker du den groft.

Pisk æggene i en stor skål sammen med salt og peber. Kom dernæst spinaten i, og derefter artiskokkerne, løgene og fetaosten.

Hæld nu blandingen ned i tærten. Drys med parmasanosten og bag igen tærten i ovnen. Denne gang i 30 minutter.

Velbekomme, her har du smagen af himmel.

Etiket: , , ,

Engang løb jeg 3 gange om ugen om morgenen, før jeg spiste morgenmad, fordi det ifølge en masse evidensbaserede undersøgelser viste, at det gav bedst på fedtforbrændingskontoen. Jeg købte et par virkelig dyre løbesko og en sports-BH, som også kostede det hvide ud af øjnene! Men efter et par måneder med denne ’sunde’ livsstil fik jeg ondt i knæene, og efter yderligere et par måneder hadede jeg simpelthen at løbe.

Hvordan tingene ændrede sig, ved jeg egentligt ikke? Denne stræben efter at være slank og rigtig stoppede bare. Jeg meldte mig på en eller anden måde ud af en uskreven klub som alle piger mellem 18 – 25 år i et eller andet omfang er medlem af, helt uden de selv har meldt sig ind.

I dag løber jeg af den ene årsag, at jeg synes det er sjovt og dejligt. Mine løbeture foregår sådan her:

Jeg løber præcis, som jeg har lyst til. Jeg løber derhen, hvor der er mest græs og flest træer, hvor langt det er, ved jeg ærlig talt ikke. Det sker ca. 2 – 3 gange om ugen, for så ofte har jeg lyst til at løbe. Jeg ifører mig et par herre løbebukser som jeg fandt billigt på udsalg en gang for 5 år siden i Lemvig. De er helt perfekte og husnøglerne kan med fordel ligge i gylpen (ej det er pjat)! Derudover har jeg en løbejakke på, som min mor fandt i en kurv med spotvarer i Netto en gang for omkring 8 år siden. Den er super god, for den vejer ingenting og der kommer stadig lidt ilt ud og ind, og så er jeg faktisk tilfreds. Mine løbesko har jeg selv købt. De er fra dengang, hvor jeg prøvede at passe ind i ”løbeklubben”. De var meget dyre og nu er der hul i, men de er mega gode, så jeg beholder dem ind til de selv en dag løber hjemmefra.

Jeg løber fra jeg kommer ud af hoveddøren. Jeg løber og løber så stærkt, at jeg kan høre vinden i ørene og til mine ben næsten falder over sig selv. Når jeg så næsten ikke kan få luft, stopper jeg og går lidt. Det kan jeg også godt lide, så kan jeg høre hjertet banke og jeg føler, at det er befriende at trække vejret helt ned i maven ved hver en vejrtrækning. Når jeg har fået pusten igen, løber jeg videre. Hvis jeg lige ser noget spændende, stopper jeg. Her for et par måneder siden havde søens gås fået små gæslinger. Dem måtte jeg lige studere, de er så søde når de vralter afsted med kæmpe fødder og pjuskede fjer. Hvis noget er ved at springe ud eller en syrenbusk dufter godt, så går jeg i det stykke, så jeg kan nyde duften. Sådan er det altså med mig, for mig ligger der en kæmpe glæde i at løbe, men mest fordi at det er rart at mærke kroppen og få lov til at opleve naturen. Jeg kunne sikkert opnå en masse vilde ting og melde mig til et maraton, hvis jeg bare lige fik lidt mere struktur på mine løbeture (og købte et par nye sko), men det interesserer mig ikke.

Og nu til mit spørgsmål.

Jeg er for nyligt flyttet ind til byen og her er der altså mange andre løbere end jeg. Jeg har kun boet her i 5 måneder, men I skulle bare lige vide, hvor mange kommentarer, jeg har fået, når jeg løber. Folk med matchende løbetøj og pulsur stopper op og fortæller mig, hvordan man skal løbe, de prøver at vise mig åndedrætsøvelser, nogen råber HAHA, når de overhaler mig. Er det ikke skørt? Jeg er jo slet ikke medlem af nogen løbeklub, (jeg tænker, at man i en løbeklub, har betalt folk for at fortælle en, hvordan man gør)? Jeg ser mit løb som mit frirum. Når jeg løber vil jeg bare gerne ruske min krop og sind, så jeg kan samle mig om mit arbejde, mine venner og kæreste. Så hvis du ser en kvinde, der ikke matcher i tøjet og som svinger for meget med armene eller holder for mange pauser eller løber for hurtigt eller stopper op og begynder at plukke blomster på sin løbetur, så lad hende være. Det er bare mig..

Etiket: , , ,

Jeg husker slet ikke, hvornår jeg stoppede med at lege med Barbie og Lego. Jeg husker heller ikke, hvordan eller hvornår jeg begyndte at interessere mig for drenge og byture. De overgange må have været naturlige og glidende. Men da jeg for nyligt fyldte 30 år, var det som at 3-tallet kom smaskende lige op i ansigtet på mig. Faktisk var det som om, at hele min krop på det kraftigste gjorde mig opmærksom på, hvor meget der var sket siden jeg fyldte 20.

Eksempelvis er det sådan her, at da jeg var 20 år, synes jeg at høje hæle var Guds gave til kvinden. Elegant svansede jeg rundt på skolen i høje støvletter og følte mig feminin, jeg gik virkelig mange kilometer på de stylter hver eneste dag! Men på min 30 års fødselsdag opdagede jeg at høje hæle jo i virkeligheden er noget, som fanden har skabt. Mine fusser hævede nemlig op til to store elefantfødder, så jeg var nødt til at skifte sko selv om aftenen stadig var ung! Det er ALDRIG sket før!

På min 20 års fødselsdag kan jeg huske, at min mor spurgte, hvordan det var at fylde 20 år. Jeg svarede, at jeg nok ville have lettere ved at fylde 30. Måske svarede jeg sådan, fordi mine forventninger til Fremtids-Maria var RIMELIG høje! Jeg regnede med, at jeg var færdiguddannet, havde hus, mand og børn, når jeg fyldte 30 år. Jeg havde sågar regnet med, at jeg havde forstået kommareglerne!! (Det mål har jeg simpelthen udskudt til jeg fylder 50, alt andet er altså urealistisk). Jeg havde slet ikke regnet med, at nogle ting tager lidt længere tid end forventet, fordi det er en lang proces og at vi egentligt ikke kan planlægge alting, fordi livet af og til slår nogle krumspring, som vi så må forholde os til. Man siger at man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen. Nogen af os skal så liige kysse lidt flere tudser… øh jeg mener frøer, end andre.

Mit uddannelsesvalg blev truffet i samme periode, som jeg svansede rundt i de høje hæle og sundhed var cirka lige så moderne, som de der støvletter var. Dybere var valget på uddannelsen ikke. Først senere, efter jeg var uddannet, gik det op for mig, hvad uddannelsen egentligt indebærer og så måtte jeg selv skabe min egen dybde og mening med faget. Huset og børnene lader også vente på sig. Nogen dage kan jeg blive helt utålmodig, men på den anden side, så er der noget at glæde sig til. Godt at 20-årige Maria ikke kan se mig – hun havde nok været pænt skuffet! Og det er nok der hele humlen ligger. Det er nok det, der gjorde, at 20-årige Maria ikke var lige så lykkelig, som 30-årige Maria er. Hun havde så høje forventninger og blev altid så gal på sig selv, når hun ikke passede ind i den kasse, hun havde besluttet sig for at passe ind. 30-årige Maria har efterhånden fundet ud af, at hun egentligt aldrig passer ind i kasser. Hun har droppet at finde ud af, hvad der er moderne og hvad der hører sig til.

I forhold til bøger og musik foretrækker jeg det samme som en på 60 år. Men hvis der er noget, jeg glæder mig over, fx snevejr, en teaterforestilling eller en hyggelig sammenkomst, så opfører jeg mig som en 7-årig. Jeg kan slet ikke styre min begejstring. Måske var det netop dét, 20’erne gav mig. Erfaringen i, at man til hver en tid rummer flere aldre. Den svenske digter og Nobelpristager Tomas Tranströmer har engang sagt noget i retning af ”Man føler sig altid yngre, end man er. Indvendigt bærer jeg mine tidligere ansigter, som et træ har sine årringe. Det er summen af dem der er ’mig’. Spejlet ser kun mine nyeste ansigt, jeg kan mærke alle mine tidligere”.

Det er så rigtigt og fint.

Kræsenhed

Af alle de mennesker jeg har mødt i en konsultationssammenhæng, har jeg endnu ikke mødt et menneske, hvis spiseproblem handler om mad. Det handler altid om noget andet. Sådan er det også, når det drejer sig om børn, der ikke mærker sult og mæthed, eller som er kræsne og kun vil spise få forskellige fødevarer. (Jeg kendte en gang en lille mand, som kun ville spise ting der starter med P, det var nu meget morsomt og bare rolig, det var kun en periode. Senere kunne han bedre lide ting der starter med S). Det er vigtigt at nævne, at børn og kræsenhed er meget normalt og det kommer og går i perioder. Nogen forskere mener, at det er en tendens som stammer helt fra urtiden, hvor barnet kunne risikere at spise giftige planter og derfor naturligt har opbygget en kræsenhed for at undgå at spise noget, der er farligt. Dog kan en almindelig skepsis over for mad i en periode gå hen og blive et generelt problem, som ikke går over, og det er her det ikke er særlig rart, hverken for forældre eller for børnene. Jeg har prøvet at samle nogle af de problematikker, jeg har set i klinikken. billede af gulerod

Mad er magt

Det er de voksne, som bestemmer om mindstemenneskerne skal have jakke på når det er koldt, eller hvornår man skal i seng, men de kan ikke tvinge barnet til at spise mad. Forældre kan ikke tvinge barnet til at sluge den mad, der bliver serveret. Det kan være frustrerende for de voksne, men det kan være en måde for barnet at fortælle, at der er noget i vejen, selv om de måske ikke har sprog til at sætte sig ned og forklare, hvad der helt præcist er galt. Et andet ben i dét med mad er, at appetit ikke bare kommer af, at maven er tom og har brug for næring. For at vi skal have lyst til at spise, er der en lang række faktorer, som skal være på plads. Tænk selv tilbage på, hvordan din appetit var den gang du var nyforelsket (vi var nogen der tabte os 5 kg), hvordan var din appetit, da du skulle til eksamen (hmm.. der var vi nogen som tog de 5 kg på igen). Hvordan har du det med at spise sammen med mennesker, du ikke føler dig tryg ved og hvor meget spiser du egentligt på første date? Vores appetit er med andre ord også styret af vores følelser, sociale omgivelser og selvfølgelig kroppens behov for næring. Pointen er, at vi altid skal se rundt om spiseproblemet. Hvad kan gøre, at barnet ikke vil spise, aldrig føler sig sulten, eller kun vil spise ting med P?

 Børn med maveproblemer

Hvis barnet ofte lider af ondt i maven, forstoppelse eller diarré, så er det ikke så underligt, at barnet føler madlede og ikke vil spise. Det er altid vigtigt at få styr på, om maveproblemerne kommer af noget fysisk eller noget psykisk. Nogen gange beskriver børn ’ked af det hed’ som ondt i maven. Handler fordøjelsesproblemet om et decideret mave-tarmproblem, er det en proces, hvor man må afprøve forskellige fødevarer af, for at se om det er noget barnet spiser, som forårsager mavesmerterne. Det er selvfølgelig vigtigt at involvere en læge i processen. Uanset om der er tale om årsag A eller B, skal snakken om maden helst ikke have for meget opmærksomhed. For meget snak om hvor meget eller hvor lidt barnet spiser, kan give lidt præstationsangst. Zoneterapi er fantastisk til mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Derudover ville jeg altid anbefale mælkesyrebakterier, som skaber balance i fordøjelsen igen.

 Sondebørn

Generelt er det enormt vigtigt, at vi alle sammen lærer at mærke kroppens egne signaler for sult og mæthed at kende. Hvis vi over tid ikke lytter efter denne fornemmelse, mister vi den nemlig igen. Desværre kan en af konsekvenserne ved at være for tidligt født være, at man får sonde i starten. Det er jo som sådan fantastisk, at der er den mulighed, men det kan godt ødelægge barnets naturlige sult- og mæthedsbalance lidt, så den senere skal tillæres. Det bliver den kun på en måde, og det er ved at barnet selv opdager sult og mæthed og selv begynder at vise interesse for mad. Her bliver det vigtigt, at det ikke er mor og far, der altid skal minde om at spise, men at mindstemennesket selv lærer at genvinde evnen. Det kan være angstprovokerende, for det vil jo betyde at der er en overgangsperiode hvor barnet muligvis taber sig lidt, fordi det ikke vil spise. Forældrene kan selvfølgelig hjælpe lidt på vej ved at tale om, at lyde fra maven kommer, når maven gerne vil have lidt mad.

At få sig selv i hoved

Børn gør det de ser og for at blive madmodige, er de nødt til at have gode læremestre. Hvis mor piller alle tomaterne fra salaten eller laver kvalmelyde ved lugten af fisk, så er der stor chance for, at barnet heller ikke kan lide fisk og tomat. I det hele taget lurer børn hurtigt deres mors og fars tilgang til tingene af, og det smitter både på godt og ondt. Det kan eksempelvis betale sig, at lade barnet sidde med til bords længe før det kan spise selv. Barnet får nemlig super meget ud af at observere, hvordan et måltid forgår, lugte til maden og observere mor og far spise. 

 

Barn spiser en majs

Ifølge traditionel kinesisk medicin hører der en følelse til hvert organ. Det vil altså sige, at hvis folk siger, at de lider af angst, så sidder jeg som zoneterapeut og tænker på, hvilket organ, som kan nedtone angst. Her er lidt tankespind og et par fine oplevelser, jeg har haft, når jeg har behandlet et af mine yndlingsorganer, nemlig nyrerne.

Livslysten  

Når børn lærer at gå, tror jeg mere, det er viljen, som bærer dem, end deres ben. Den motoriske evne er ikke helt på plads, alligevel stikker de maven frem (hvor solar plexus/ viljen sidder) og en, to, tre går de frem af i vraltegang. Børn styres af deres vilje og af deres nysgerrighed på livet. Det er det, der bringer dem frem i verden og skaber interesse og udvikling hos dem. Min oplevelse er, at det netop er denne nysgerrighed og vilje, som daler, når vi en dag skal herfra.

Jeg har tidligere arbejdet på plejehjem og ofte har jeg siddet på en stol i et værelse og talt med mennesker, der snart skulle dø. Særligt husker jeg en vidunderlig kvinde, som fortalte mig om sit liv. Det bedste, der var sket hende, var hendes børn. Hun lyste helt op, imens hun fortalte, hvor sjovt det havde været at være mor til nogen små størrelser. Senere havde hende og manden haft mange gode rejser sammen. Højdepunktet var nu, at de en gang om ugen havde spillet bridge med deres venner. Nu havde lægen sagt, at der ikke var længe igen. Han sagde, at det var cancer og hun sagde, at havde hun fået det at vide for nogle år siden, var hun blevet meget bange og ulykkelig! Det var hun ikke nu, for der var ikke mere i livet, hun var nysgerrig på at finde ud af. Hun elskede sin familie, men hun var træt og hun havde absolut set lidt af hvert. ’Det er ikke sjovt at være her, når der ikke er nogen at spille bridge med’ sagde hun en gang og grinede.

Der hvor vrede og glæde sidder 

Ifølge gammel kinesisk sygdomslære, sidder al livskraften i vores nyrer. Det sjove er, at under fødderne sidder zonen for nyrerne det samme sted, som vores solar plexus sidder. Solar plexus kan vi tit godt mærke, hvis vi bliver vrede, kede af det eller meget glade. Så føles det, som om vi har sommerfugle eller bobler højt oppe i maven. Lige der hvor al vores vilje, vores personlighed og ego sidder. Jeg har både givet en del ældre og en del børn zoneterapi og min erfaring er, at børn slapper helt af, når man stimulerer deres zone for nyrerne. Selv de mest urolige børn kan man få i ro ved at arbejde på denne zone. Men når jeg har givet ældre mennesker zoneterapi, sker der næsten det omvendte. Det er, som om de liver lidt mere op og får lidt mere overskud efter behandlingen.

Yndlingszonen

Nyrezonen er en spændende zone, som jeg faktisk bruger ved hver behandling. Den hæmmer angst og giver livsenergi. En gang behandlede jeg en kvinde, der led af angst. Da hun kom, rystede hun af nattens grimme mareridt, hun følte næsten, at hun ikke kunne få luft. Alligevel var hun modig nok til at lægge sig på briksen. Som det første holdt jeg på hendes nyrezone, og det virkede øjeblikkeligt. Hun tog en dyb indånding og faldt til ro.

På nedenstående billede kan du se, hvor nyrezonen sidder. Punktet sidder stadig det samme sted, selv om foden er lidt større og det sidder på begge fødder. Stimulér punktet 1- 3 minutter. Først med lidt massage, så du får kontakt til punktet, derefter skal du blot holde på punktet. Gerne begge fødder på en gang.

Nyrezonen:

  • Modvirker angst
  • Giver livsenergi
  • Giver ro
  • Balancerer nyreorganet
  • Er godt mod urinvejsinfektioner

billede af zonen for nyrene under foden. punktet skaber ro

I de seneste år er der er et nyt begreb, som er blomstret op, nemlig særligt sensitive. Det er en betegnelse, man bruger til at beskrive mennesker, som har et meget sensitivt sanseapparat. Nogle kan få kvalme af lugte og kan nærmest smage samtlige krydderier i en gryderet. Nogle er meget sensitive over for lyde og bliver irriterede, når bestikket bliver kastet ned i skuffen, fordi det larmer! Og så er der dem, der har en vis evne til at mærke stemninger i et rum og mellem folk. Er du også en af dem, der ikke kan klare at have mærker i tøjet eller får kuldegysninger, når du rører ved avispapir? Så velkommen i klubben ?

Det siges at 15 – 20 % af os er særlig sensitive. Man kan selvfølgelig være det i større eller mindre grad, ung som gammel. Det er jo absolut ikke en sygdom, men det kan være en hjælp at vide lidt om det, så man ikke går og føler sig som en kloning af Maude fra Matador eller tror, at ens barn er det. ’Tag dig sammen’-sætningen er sjældent billetten til udvikling hos en sensitiv. Derfor er det en god ide at sætte sig ind i sagerne

Børn

Der findes selvfølgelig også særligt sensitive børn. De kan fra fødslen være meget urolige, de græder en del og er svære at trøste. Det er svært som forældre at gætte deres rytme, for de sover meget let og helst ikke og de reagerer meget kraftigt, når de er sultne eller trætte. De er lysfølsomme og laver en scene hvis tøjet kradser, strammer, er for varmt eller koldt. Til gengæld laver det sensitive barn sjældent mudderkager, for de er ikke glade for snavsede eller fedtede hænder.

Sensitive børn kan bedst lide mad, de kender. De er ikke glade for at smage nyt og derfor kan de godt opfattes som kræsne børn, hvilket jeg ikke synes er beskrivende nok. I virkeligheden handler det om, at de smager og lugter meget stærkt, så det at kaste sig ud i at smage ny mad kan godt være lidt for spændende. Har du prøvet at drikke en kop kaffe og opdage, at den er kold? Eller drikke et glas juice og opdage, at det er sodavand? Man bliver så overrasket og ikke på den gode måde. Når man er lille og alting er første gang, kan sådan nogle oplevelser godt virke meget stærke og afskrækkende.

I nogle undersøgelser er det påvist, at der er tale om en medfødt disposition for at få spiseproblemer, når man er særligt sensitiv. Her handler det ikke kun om sensitive smagsløg, men også om barnets evne til at fornemme stemninger. Vores følelsesliv påvirker vores appetit, og hvis barnet man mærke, at der er dårlig stemning mellem mor og far, eller barnet skal spise et nyt sted, så kan det godt blive svært at lukke alting ude og koncentrere sig om maden. Det er vigtigt at forstå, at kræsenhed hos sensitive er helt normalt. Det skal nok gå over igen med tålmodighed og tid. Her er et par gode råd, imens det står på

Gode tips ved måltiderne:

  • Sørg for vante omgivelser. Sid det samme sted som I plejer, spis på det samme tidspunkt. Ro og rytme giver tryghed.
  • Deltag i madlavningen. Hvis barnet er med til at lave mad, kan det få lov til at dufte og føle på fødevarerne uden at føle sig presset til at smage. Det giver tryghed at kunne genkende fødevarerne.
  • Leg med maden. At få lov at lege og undersøge maden giver tryghed hos barnet.
  • Nysgerrighed. Børn drives i høj grad af deres nysgerrighed, så grib den når den dukker op. Fx når barnet viser interesse i at smage på nye ting.
  • En god stemning ved bordet fremmer appetitten hos det sensitive barn 

For meget insulin i kroppen kan påvirke vores helbred negativt, det kan skabe inflammationer og være forløber for forskellige livsstilssygdomme. Derfor kan det være en god ide at arbejde på, at holde blodsukkeret stabilt. Et stabilt blodsukker kan også være med til at gøre vores humør mere stabilt.

Læs artiklen her og få en forståelse af hvordan flæskesvær kan være sundhedsfremmende.

Når vi har spist, vil sukkeret fra maden bevæge sig ud i blodet. Det er egentligt okay for kroppen har brug for sukker, men den har også brug for en flyttemand, der kan hjælpe det overskydende sukker ind i muskler, celler og leveren, så vores blodsukker ikke bliver himmel højt. Flyttemanden er insulinen som vi selv (undtagen diabetikerne) producere i bugspytkirtlen. Hvis du sidder og tænker, jamen jeg spiser ikke særlig meget sukker, så er du måske blevet snydt? Kulhydrater er nemlig et andet ord for sukker, der er sukker i rugbrød og havregryn og alle de andre fødevare som vi antager for sunde fødevarer. Kulhydrater /sukker findes altså ikke kun i marsbar og hvidt toastbrød, det er over alt, det er bare opbygget af forskellige sukkerarter som gør fødevaren sund eller usund, og det er okay for kroppen har brug for det.

Kulhydrat er det eneste makronæringsstof der kan påvirke vores blodsukker, men typen af kulhydrater har meget at skulle have sagt. De langsomme kulhydrater som fx findes i grøntsager, rugbrød og andre fødevare med højt fiberindhold, påvirker ikke vores blodsukker og insulinniveau særlig meget, fordi sukkeret langsomt bliver udskilt under fordøjelsen. Den langsomme proces gør det let for Insulinet at følge med. Drikker vi derimod en halv liter sodavand flyver der i løbet af ingen tid 50 g sukker rundt i blodet og så får insulinen travlt med at flytte sukkeret rundt i celler og organer. Problemet opstår altså når vi spiser meget store mængder kulhydrat, for så bliver det svært for flyttemanden at presse sukkeret ind i fx en muskel og så må insulinen tilkalde flere flyttemænd. Lige pludselig er der enormt meget insulin i blodet, denne tilstand kaldes for hyperinsulin-æmi og betyder bare ”for meget insulin i blodet”. Tilstanden er i sig selv ikke særlig sund fordi organerne bliver så vant til insulinen at de bliver resistente over for den, altså gør de modstand mod den. Men hvad værre er, så er insulin et super vigtigt hormon som hver en celle og hvert organ i kroppen bør reagere på. Et højt insulinniveau kan medvirke til hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, sukkersyge, overvægt, væske i kroppen og nedsat fertilitet. Derfor er det super vigtigt at vi ikke har mere insulin i kroppen end hvad vi har brug for, og det kan vi jo heldigvis spise os til.

Insulinsænkende kost:

Nu er jeg altså ikke fan af at tælle kalorier, mad skal være en nydelse og regning er aldrig en nydelse for mig. Derfor vil jeg lære dig, hvordan du navigere rundt i spisekammeret helt uden et kalorieskema i hånden. Når man spiser insulinsænkende hedder det sig, at man spiser 33,3 % fedt, 33,3 % protein og 33,3 % kulhydrat ved hvert et måltid. Hvis du vil leve insulinsænkende, er der nogle ting du er nødt til at sætte dig ind i, så som hvilke energikilder de forskellige fødevaregrupper består af, når vi har lært det, er det faktisk bare at sørger for at alle tre dele er til stede ved hvert måltid. Det er selvfølgelig lidt vanskeligt for fx indeholder mælk både sukker, fedt og protein. Men kroppen tæller heller ikke kalorier så hvis vi bare gør noget overordnet, så er vi på rette vej og kan skabe gode resultater for os selv. Her følger et par huskeregler.

Kulhydrat: huskereglen er ’alt hvad der har groet’. Brød, ris, frugt, korn.

Protein: huskereglen er ’alt med øjne’. Alt der en gang har haft øjne, kød, fisk æg (fordi hønen havde øjne).

Fedt: Der findes delle fedt og cellefedt. Begge dele er med til at indulinsænke, noget er bare godt for cellerne og andet sætter sig på dellerne.

  •  Cellefedt: olivenolie, rapsolie, avocado, peanutbutter, nødder.
  • Dellefedt: Smør, bacon, føde.

Grøntsager er gratis! Vi må altid spise grøntsager til alle måltider! Helt uden at dele dem ind i noget.

Ved hvert måltid skal vi altså kigge på vores tallerken og se om der er lidt af det hele. Fx spiser man ikke bare et æble, for æbler har groet og høre altså til kulhydratsafdelingen. Æblet skal derfor suppleres med en lille håndfuld mandler eller lidt flæskesvær, for så opnår vi en sammensætning med alle tre makronæringsstoffer.

Som du nok kan regne ud gælder det om ikke at være fedtforskrækket, måske er det den første sunde livstilsændring du læser, hvor det er tilladt at spise flæskesvær, men fedt og protein har en virkelig god mættende effekt så du både holder dig mæt i flere timer og samtidig spare kosten dig for din sukkertrang sener på dagen fordi dit blodsukker er stabilt. Hvis du vil leve inulinsænkende, er der nogle ting du er nødt til at sætte dig ind i, så som hvilke energikilder de forskellige fødevaregrupper består af, det er ikke en livsstil der ligger lige til højrebenet selv at tænke sig til, men for mig personligt har det været det hele værd. Jeg lever på ingen måder striks efter KISS kost. Lige som resten af mit liv er mine spisevaner fyldt med up and down ture. Nogen gange spiser jeg efter helt efter bogen og andre gange gir jeg den gas enten med kaffe og kage eller med våde byture, det har jeg det fint med fordi Sundhed for mig også er velvære.

Hurtige fif til en insulinsænkede kost

  1. Spis proteinrig morgenmad. Det du spiser om morgen afspejler hvordan du spiser resten af dagen. Protein mætter. Spis skyr, rugbrød med ost og skinke, æg.
  2. Hold op med at være fedt forskrækket. Fedt mætter i længere tid af gangen og spare dig for sukkertrangen.
  3. Drik vand. Det dækker dit væskebehov og samtidig er det helt kaloriefrit. Indeholder jod, kalcium og magnesium.
  4. Køb ’spis dig rask’ eller ’spis dig gravid’ af Bjarne Stigby og Hanne Juul og få et større indblik i KISS kost.
  5. Skær ned på kulhydrater skru op for fedt og protein.
Etiket: , , , , ,

Når jeg er ved at bliv forkølet putter jeg altid et par dråber Sød æble i min te. Når jeg er skal møde en masse forskellige mennesker som jeg skal forholde mig til, tager jeg et par dråber valnød i mit vand. De dage hvor jeg er en smule stresset og tankerne slår knuder i mit hoved, drypper jeg et par dråber hestekastanje på tungen inden sengetid.  Læs med her og forstå mine særprægede vaner.

Hvem var han?

Dr. Bach (1886 – 1936) var en engelsk læge, der først og fremmest arbejde på et hospital i England, her begyndte han at undre sig over, at nogen patienter blev raske af den lægelige behandling imens andre patienter kom igen, fordi behandlingen ikke havde nogen langvarig effekt for dem. Dr. Bach så en sammenhæng mellem, at folks personlighed og indstilling til deres sygdom, havde stor betydning for deres helbredstilstand. Hans interesse for at finde årsagen til sygdommen voksede og han valgte derfor at læse immunologi. Herefter fulgte nogen hårde år, for dr. Bachs helbred var ikke særlig stærkt, alligevel gennemførte han og lærte af sin sygdom, at den grundlæggende baggrund for mentalt og fysisk sundhed, er at leve i overensstemmelse med sit indre kald.

Hømopati og tarmbakterier

Fra 1919-1922 arbejde dr. Bach blandt andet med mundvacciner som var baseret på tarmbakterier. Han opdagede at det havde god effekt på folk med kronisk lidelse. Bach behandlede fattige mennesker gratis i sin egen klinik og i hans fritid undersøgte han alt hvad han kunne finde omkring hømopati som han var meget fascineret af, fordi behandlingen var så blid (hømpoati er en mindre dossering af et stof, der trods den lille mængde stimulere kroppen).

Bachdråbernes virkning

Ved et middagsselskab i 1928 får dr. Bach en åbenbaring, da han som sædvanligt sad tilbageholdent og studere gæsterne, frem for at være en del af festen. Dr. Bach lukker efterfølgende sin egen klinik, sagde sit gode job op og rejser ud i verden og fandt de blomster og planter som han, inspireret af hømopatien, fremførte blomsterremedier af. Dråberne viser sig at have en virkning til at afbalancere vores følelsesmæssige tilstand. Tanken er ikke at dråberne decideret skal helbrede sygdomme men de skal hjælpe os til at slippe følelsesmæssige barriere for, at vi kan leve det liv som er i overensstemmelse med vores eget indre. Dr Bach mener som sagt at sygdom opstår når vi ikke lever det liv som nære os. I alt fandt han 38 forskellige remedier som hver sigter mod at afbalancere en bestemt følelse, vi kan altså kombinere de 38 remedier på kryds og tværs og derigennem skræddersy en behandlingsflaske som lige netop kan hjælpe os med det konkrete problemer vi står i.

I al beskedenhed

På trods af at blomsterremedierne blev en succes, var Dr. Bach var et beskedent menneske og ønskede ikke at tage imod nogen former for priser eller økonomisk støtte for sit arbejde. Han ønskede ikke at blomsterremedierne skulle have for meget opmærksomhed. Han mente at vi skal bruge dem på en naturlig måde, på samme måde som man tager en bluse på hvis man fryser, skulle man bare tage et par dråber aspen, hvis man kan mærke en angst komme snigende i sindet.

Da de 38 remedier var fundet, vidste dr. Bach at der ikke var flere tilbage, han vidste at remedierne dækker over alle de følelser den menneskelige natur kan have. Kort efter slog hans skræntende helbred til, han sov stille ind november 1936, med en følelse af, at hans mission var fuldført. Han ønskede at hans hjem skulle være udgangspunktet for hans opdagelser, så i dag hans hjem i Mount Vernon lavet til bachcenter hvorfra remedierne bliver produceret.

billede af dr. bachs bøger og produkter

Etiket: , , , ,

Har du nogen side tænkt over hvor klog din krop egentligt er? Da jeg læste anatomi, fysiologi og sygdomslære, havde jeg en forventning om, at det ville blive konkret og håndgribeligt. Ikke noget ”føle-føle”, bare kolde faks og så alligevel sad jeg gang på gang og måtte samle kæben op fra bordet, for kroppen er jo ren magi. Det er helt utroligt hvor meget kroppen sørger for imens vi bare ligger og sover eller slapper af på sofaen. Den knokler der ud af, den sørger for at hjertet banker, reparere sår og skader, æder uvelkommene bakterier, og danner hele tiden nye og friske celler. Utroligt ikke?

Kroppen har lettere ved at restituere når vi sover eller er helt i hvile. Det er blandt andet en af grundede til, at jeg er helt vild med zoneterapien. Når man modtager zoneterapi ligger man stille på en briks, og slapper helt af, nogen ligger faktisk så stille at de ender med at tage en lille lur, jeg tager det altid som et stort komplement når det sker, så ved jeg at folk for alvor får slappet af. Jeg har haft en del mennesker til kostvejledning, men jeg har endnu ikke mødt et menneske der havde et spiseproblem, der handlede om mad. Min erfaring er, at spiseproblemer altid handler om noget andet, for mad er meget mere end bare næring. Mange er enormt bevidste om, hvad sund kost er og hvad der er godt at spise, alligevel tager de på, måske fordi de for længst er stoppet med at lytte til kroppens signaler, når sulten går over i mæthed. Den balance er så hårfin og meget let at ødelægge, hvis man fx i en periode føler sig stresse eller bedst kan holde ud at være til, hvis man ikke mærker sig selv (fx i forbindelse med et job eller anden relation man ikke er glad for.)

Som regel ender de mennesker, der kommer til ernæringsterapi hos mig, med en tur på briksen til en gang zoneterapi. Det de fleste har tilfældes er, at de lære at føle sult og mæthed efter at være blevet trykket under fødderne et par gange. Det er egentligt ikke fordi at der sidder en mæthedszone under fødderne, og mange der ender på briksen kom ikke for zoneterapiens skyld og tror måske ikke en gang på det. Men det er sådan, at når man skal ligge der i over en halv time og man ikke rigtigt ved om det der zoneterapi virker, sker det at man begynder at slappe af og mærke efter sin krop for lige at prøve om man mon kan gætte hvor jeg trykker. Kombinationen af at mærke efter i kroppen og få slappet helt af, gør mange gode ting for os, fordi der opstår et samarbejde mellem vores krop og vores psyke.

Jeg har aldrig selv levet i den perfekte verden, men jeg prøver hver dag at blive bedre til at lytte til kroppens signaler. Jeg øver mig på at stole på det jeg mærker, for kroppen lyver aldrig. Kroppen fortæller os når vi skal gere ned, eller når den har brug for ro til at vende sig til forandringer. (Er jeg mon den eneste der altid bliver forkølet når der sker store skift i mit liv? Starter på en nyt job, flytter eller lignede?). Jeg tror på, at både kroppen og psyken skal have ro til at go. Det bliver kun være, hvis vi løber videre på en forstuvet fod, det samme gælder vores psyke. Sindet vil altid søge at ’gro sammen’ og vende tilbage til sig selv, hvis vi giver det ro.  Det er når vi er i ro med os selv, at vi mærker mæthed, og finder ud af hvad vi egentligt synes om den konflikt der skete på arbejdet i dag. Vores kreative tanker, drømme og mål får lov til at blomstre op til vores bevidsthed. Se bare på din krop, Det er når du giver dit sår ro, at det healer sig selv igen.

Den er nemlig så klog den krop.

Etiket: , ,