Dengang jeg var barn, ønskede jeg mig altid de der plastiksko med glimmer og høje hæle, som man kunne købe i Brugsen. Jeg måtte ikke få dem, for min mor sagde, at jeg skulle passe godt på mine fødder, fordi de skulle bære mig hele livet. Jeg forstod det ikke helt, men i dag tænker jeg selv sådan. Ikke bare om mine fødder, men om hele min krop. Jeg skal være sammen med mig resten af mit liv, så jeg skal behandles pænt. Jeg skal omgive mig med søde mennesker og jeg skal kunne se mig selv i øjnene hver dag, men min krop skal også have de bedste betingelser for at holde sig sund og rask. En af de skønneste ting ved livet er i min optik mad. Jeg elsker at spise! Derfor gør jeg det tit, og jeg prøver at gøre min krop glad imens.

Her er opskriften på en af kålkællingens kålsalater:

  • Et halvt spidskål (jeg har valgt et rødt, fordi det er pænt og fordi der er flere antioxidanter i end det grønne).
  • Gulerødder 4 stk.
  • Blomkål et halvt hoved
  • Forårsløg 4 stk.

Alle ingredienserne hakkes fint og kommes som altid i husets største Margretheskål, så der er til madpakker og aftensmad i et par dage.

Jeg prøver altid at sørge for, at der er mindst 3 forskellige slags grove grøntsager i mine salater. Der er nemlig en del flere fibre i de grove grøntsager end i de fine. I grove grøntsager er der ca.  2-6 gram pr. 100 gram, hvor der i de fine grøntsager max er 1,5 gram pr. 100 gram. Det gør altså en forskel i tarmene. Kål får tarmene til at producere en bestemt slags syre, som aktiverer vores mæthedshormon. Derudover fungerer de mange fibre som vitaminpiller for vores tarmbakterier. De vokser sig store og stærke og bliver bedre til at yde et godt stykke arbejde i tarmene.

Det er jo ikke for at mobbe agurken og icebergsalaten at jeg skriver det her. De havde deres storhedstid i 90’erne, og det er dem vel undt. Agurk er fantastisk oven på en leverhapser, der vil den altid være min favorit, men hvis vi skal forkæle tarmene, så skal vi have gang i lidt mere kål.

Sidder du og tænker, hvordan man får alt den kål ned? Jeg har et hemmeligt våben, men du skal, som med alle andre våben, virkelig omgås det med respekt, ellers kommer det til at gøre nuller naller. Mandolinjernet er min ven i køkkenet. Alt kål bliver revet fint, så er det lækkert og appetitligt at gå til. Blomkålen river jeg på et rivejern, så det bare bliver til fint hvidt fnuller.

Etiket: , , ,

Dengang jeg var barn, var jeg altid syg, hostede slim op, havde mellemørebetændelse, ondt i maven og kom sjældent på toilettet. Mit sygefravær i skolen var virkelig højt, alligevel blev jeg 7 år før nogen opdagede at jeg var laktoseintolerant. Så måtte jeg ikke drikke kakaomælk mere, hvilket jeg husker som det allerværste! Jeg gik til zoneterapi for at få rettet op på min meget dårlige fordøjelse, som mere eller mindre var holdt op med at fungere efter mange års uvidenhed. Der var ikke særlig mange der var laktoseintolerante på min skole (og jeg skriver på min skole, for jeg gik i en meget lille klasse på en meget lille skole, hvor alle kendte alle). I dag er det helt anderledes. Skolen er blevet meget større og hvad angår mælken er det sådan, at selv om Sundhedsstyrelsen siger, at kun 2 % af den danske befolkning har problemer med at tåle mælk, bugner hylderne i supermarkedet med laktosefri mælk, smør, fløde og sikkert en masse andre produkter, som jeg er gået glip af.

Forleden fortalte en af mine klienter, at hun købte laktosefri mælk, fordi hun havde fået konstateret mælkeallergi. Hov tænkte jeg, der mangler noget viden på det her område, for tænk, hvis det er alle dem med mælkeallergi, der går og køber de laktosefri mælkeprodukter i supermarkedet? Så bliver de da snydt, og det er en skam.

Der er stor forskel på, om man har laktoseintolerance eller om man har mælkeallergi. Hvis man har laktoseintolerance, kan man ikke tåle sukkeret i mælken og hvis man har mælkeallergi, kan man ikke tåle proteinet. Mælkesukkeret er super let at komme uden om; sukker skal bare opvarmes og så ”dør” det, hvorefter man godt kan drikke mælken. Derfor er ingen laktoseintolerante døde af at smage en hjemmebagt bolle lavet på mælk, som har været lunet inden den kom i dejen.

Er man derimod allergisk over for mælkeproteinet, har jeg desværre ikke så gode nyheder. Der er ikke rigtig blevet lavet nogle vilde fødevarer, som kan løse det problem endnu. Til jer vil jeg bare sige, at kakaosoyamælk faktisk smager ganske godt, så I skal ikke være kede af det.

Tilbage til de laktoseintolerante. Jer kan jeg nemlig glæde! Det er sådan, at mange med laktoseintolerance faktisk godt kan tåle syrnede mælkeprodukter OG så er der lavet et studie som viser, at mange med laktoseintolerance godt kan tåle mælk der kommer fra Jerseykøer. Hvordan finder man så ud af, om man kan tåle skyr og mælk fra Jerseykøer? Her er jeg dig svar skyldig. Det er ikke særlig let at måle, det handler om at prøve sig lidt frem og lægge mærke til, hvad kroppen reagerer på.

Hvis nu din mave er blevet mere eller mindre ødelagt efter at du har gået i mange år og fyldt dig med mælk uden at kunne tåle det, hvad enten det har handlet om allergi eller intolerance. Da vil jeg bare sige til dig, at zoneterapi og en god gang mælkesyrebakterier altså gør underværker! Du skal ikke tage mælkesyrebakterierne i en uge og så tro at det hele fungerer. Jeg tror næsten, jeg spiste dem i et år og det var dyrt ja. Men til gengæld er jeg sund og rask i dag. Jeg er meget sjældent forkølet.

Hvad angår zoneterapi kan jeg fortælle, at jeg en gang havde en klient som udeblev første gang, fordi hun lå på hospitalet pga. forstoppelse. Efter 5 behandlinger kunne hun helt naturligt komme på wc hver dag. Det kan altså godt betale sig at investere lidt i sig selv en gang i mellem .

Etiket: , , ,

Har du nogen sinde læst hyrdinden og skorstensfejeren? H. C. Andersens fortælling om to porcelænsfigurer, der elsker hinanden og gerne vil leve lykkeligt sammen. Desværre er der lagt andre planer på Hyrdindens vegne, hun skal giftes bort med Gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten, som i forvejen har mange smukke porcelænspiger i sit skab!

Det er trist for Hyrdinden og Skorstensfejeren drømmer begge om frihed, om en verden hvor man kan gøre, hvad man har lyst til, et liv fyldt med kærlighed og uden begrænsninger. En nat vælger de at flygte ud i den store vide verden bare de to, ud hvor der er højt til loftet, for dér kan de blive lykkelige. Rejsen er lang og besværlig, men de ender på toppen af skorstenen og stjernerne lyser over dem og hele verden ligger åben. Herfra er der ingen begrænsninger på deres kærlighed, herfra er der uendelig frihed. Lige indtil… Hyrdinden:

“Det kan jeg ikke holde ud! verden er alt for stor! Jeg bliver aldrig glad før jeg er kommet hjem igen! Nu har jeg fulgt dig ud til den vide verden, nu må du gerne følge mig hjem igen, hvis du da elsker mig”. siger hyrdinden til skorstensfejeren og uanset hvor meget han prøver at tale hende til fornuft, græder hun så meget, at han må føje hende.


Jeg elsker det eventyr, for jeg er nemlig ligesom hyrdinden en værre tryghedsnarkoman. Det kunne sagtens være mig, der sagde sådan til min kæreste. Det kan være møgirriterende når man gerne vil alt muligt vildt og godt kender vejen. Det eneste, man skal gøre, er at give slip og tro på, at det hele nok skal lykkes. Problemet er bare, at hvis vi giver mere slip end hvad vi egentligt er klar til, så kommer det ikke til at indløse frihed for os, så er det simpelthen for utrygt. Der findes ingen frihed uden tryghed. Hvordan finder man så trygheden, når frygten banker på? Egentlig skal vi jo se frygten som en ven, der kommer med et vigtigt budskab til os. Som et lille barn, der ikke helt har lært at formulere sig ordentligt endnu. Frygten har altid et kærligt budskab med sig og vores fineste opgave er at opdage, hvad budskabet er. Det kan vi gå og øve os på og en dag er vi klar.

Hver gang vi oplever en ny begyndelse vil der være sommerfugle i maven. Det er helt naturligt, men vi skal ikke sidde og græde så meget, at porcelænet er ved at revne. Så er vi ganske simpelt ikke klar. Jeg sad i en forsamling hvor en kvinde fortalte, at hun havde vidst i mange år, at hun ikke skulle være sammen med sin mand. Nu var de skilt, men hun havde brugt 5 år på at tage sig sammen til at gå. Nogen vil måske mene at 5 år er spild af liv, men vi kan ikke rykke os, før vi er klar helt inde i knoglerne. Sådan er det også med sundhed og med rygestop. I gennemsnit er det først i fjerde forsøg, at et rygestop lykkedes. Vi ændrer livsstil den dag, vi er klar til det.

Og bare rolig; verden er foranderlig, ingen tanke, følelse eller situation er konstant. Tingene omkring os ændrer sig også, når vi ændrer os. F.eks. faldt kineseren ned fra hylden og måtte klinkes i nakken så han ikke kunne nikke da gedebukkebens-overogundergeneralkrigskommandersergenten igen spurgte, om han skulle have hyrdinden til brud.  Og sådan gik det altså til, at hyrdinden og skorstensfejeren alligevel fik hinanden, selvom de tog et skridt frem og to tilbage.

Etiket: , , ,

(sponsoreret indlæg)

Den 14. maj var det mors dag. Det er sådan en dag, som skiller vandene lidt. Nogen mener, at det mere handler om blomsterhandlerne end om mødrene og bruger derfor ikke den dag til noget, mens andre kører forbi deres mor med en fin buket blomster, drikker en kop kaffe og så kører de hjem igen. Uanset om man er til udgave et eller udgave to, så er det lidt en overset dag. Vi fejrer den ikke rigtig helhjertet gør vi?  Og hvorfor gør vi så ikke det? Jeg tror det handler om, at de der mortyper sjældent gør krav på opmærksomhed og omsorg fra omverdenen. De gør ikke så stort et væsen ud af sig selv, for de plejer at være der for andre, så de er glade når andre er glade. Måske har nogen af dem helt glemt, hvad der gør dem selv glade? Nu skriver jeg mortyperne, men det er jo ikke alle der har en mor, og det er heller ikke alle, der har en af de mødre, som jeg prøver at beskrive. Alligevel kender vi hende. Jeg beskriver hende godt nok som en kvinde, men det kan da også være en mand. Kort sagt er vedkommende et af de her hjertemennesker som passer godt på andre. I dag kalder vi dem bare for mor-typen.

Mortypens signalement

Vedkommende vasker børnenes tøj, står tidligt op og smører madpakker til alle i huset. Kører svigermor til lægen, henter børn fra fodbold i hverdagene og fra fester om natten i weekenden. Derudover arbejder hun 37 timer og er ved at tage nogle kurser på en aftenskole for at kunne få lidt mere i løn. Det er hende, jeg taler om. Måske har hun mørke rander under øjnene og hun er begyndt at tage lidt på i vægt. Det gør man, når man har travlt med at passe på andre, for det at leve sundt er et værre planlægningsarbejde, og der er altid en i huset der ikke kan lide broccoli, og så er det lettere bare at lave spaghetti med kødsovs, for det kan alle lide.

Det der sker rent sundhedsmæssigt for mor-typen er, at der simpelthen ikke er timer nok i døgnet til at hun kan gå til zumba, som hun ellers synes var meget sjovt. Hendes slanke og veltrænede datter har sikkert også fortalt hende, at man ikke forbrænder sååå meget igen på at gå til zumba og så kan det jo være det samme. Med tiden vil mor-typens mave blive større end hendes numse, og det er simpelthen, fordi hun er ved at blive insulinresistent. Sukkeret kommer ikke helt ind i cellerne længere og det gør at hun tit føler sig træt, sover dårligt om natten, får svært ved at mærke sult og mæthed og så begynder hun også at lide af hovedpine.

Nu gør mor-typen en af to ting:

Hun holder op med at spise eller hun spiser for meget (fordi hun ikke kan mærke mæthedsfornemmelsen mere).

Hvis hun holder op med at spise, så holder hun sikkert også op med tage på. Adolf Hitler lavede et eksperiment med jøderne. Han stoppede med at give dem mad og så tabte de sig. Bum! Let slankekur ikke? Men det der skete mange år efter at jøderne kom ud af koncentrationslejrene var, at de fik en masse følgesygdomme, fordi de havde sultet. Det er ikke sundt at stoppe med at spise. Det handler ikke om sundhed, selv om det kan slanke.

Hvad kan man gøre for mor-typen?

Mor-typen skal spise mere protein, mere fedt og flere grøntsager for faktisk er det sådan, at lavglykæmisk kost giver et inflammationsfald på 60 %. Det er mega meget! Det kan betyde, at hun ikke kommer til at lide af livsstilssygdomme såsom type 2 diabetes, overvægt, problemer med hjertet osv. Det, vi også kan gøre for mor-typen, er selv at komme lidt ind i kampen. Enten ved at begynde at spise hendes grønsagsretter, give hende et medlemskab til zumbadans, eller give hende en makeover hos en frisør, for de penge ville hun ALDRIG bruge på sig selv. Hvis mor-typen er MEGET mor-type, er hun måske ikke så let at lokke ud, for det har hun for travlt til. Jeg linker lige til løsningen. Cecilie er frisør og tager ud til folk og klipper og farver. Hun er mega kreativ og har god smag, så man behøver ikke engang at vide, hvad der skal gøres på forhånd. www.minstylist.dk

Derudover skal vi huske at vores mor også har brug for ro og afslapning, selv om hun gerne springer op af sofaen hvis nogen eller noget skal køres, vasket, tilberedes eller lyttes til.

Etiket: , , ,

Kender du det når der er en rigtig god film i fjernsynet og man liiige skal have slutningen med inden man går i seng. Når filmen så er færdig skal man lige tjekke facebook inden man går ud og børster tænder. Pludselig er klokken mange og når man endelig ligger i sengen er det super svært falde i søvn, for man er helt stresset over at man ikke sover endnu?

 

Søvn har stor betydning for et godt helbred og for psykisk velvære. Derfor er det vigtigt at vi prioriter vores sengetider, selv i en travl hverdag. For lidt søvn får kroppen til at øge insulinmængden i blodet hvilket på sigt kan give os type 2 diabetes. Undersøgelser viser, at folk der kun sover 5 timer flere gange om ugen har forhøjet risiko for blodpropper. Koncentrationsevnen og hukommelsen bliver sat på voldsom prøve når vi ikke får sovet nok, det viser sig at kirurger som ikke er veludhvilet laver 15% flere fejl. På mange måder er søvn en lidt magisk ting lige som vand, fordi vi ikke bare kan erstatte søvn med en lille pille der indeholder alt det gode søvnen gør for vores krop. Hemmeligheden bag en god søvn og dermed et godt helbred, sidder ca. en centimeter over øjnene, mellem øjenbrynene. Nemlig i pinialkirtle som er en endokrinkirtel der fungere som vores indre ur. Det er her vores nerve, hormon og immun-system bliver styrret fra og det er pinialkirtlen der sørger for at vi bliver restitueret i løbet af natten og at kroppen ikke ældes for hurtigt. Pinialkirtlen producere hormonet og antioxidanten melatonin som er søvnhormonet der påvirkes af lys og mørke. Derfor har vi tendens til at blive trætte i vinterhalvåret, hvor det er meget mørkt og samtidig har vi ofte mindre brug for søvn i sommeren hvor der er meget lyst uden for. I det hele taget skal der noget så simpelt til, som lys og mørke på de rigtige tidspunker, for at regulere vores søvnrytme.

 

Vi skal have ro til at gro

For at skabe de bedste mulig betingelser for en god nattesøvn, er det en god ide at sove i mørke om natten og sørger for at være uden for i lyset om dagen (helst i en time). Det er med til at stimulere og give en naturlig balance i vores produktion af metatonin. Ro og regelmæssighed er også nøgleordene for en god nattesøvn,. Det er en fordel at vende kroppen til at gå i seng og stå på op samme tidspunkt hver dag. Der ud over er det en god ide at sørger for at kroppen er i ro inden vi skal sove. Vi kan for eksempel slukke tv’et og computeren en times tid inden vi kryper til køjs. Bytte aftenkaffen ud med urtete som også får kroppen til at falde til ro.  Faktisk kan man også spise sig til en god søvn. Serotionin fremmer nemlig dannelsen af melatonin, så fødevare så som kiwi, blommer, ananas, skimmelost, tomater, valnødder er godt at spise om aftenen, da de indeholder serotoning eller forstadiet til det.

 

Søvn og anbefalinger:

Det anbefales at vi ca. sover 7,5 timer om natten men er det så bare ens for alle? Slet ikke, lige som alt andet der er sundhedsfremmende er søvnrytmen også individuel og foranderlig hele livet igennem. Vi danner for eksempel mindre melatonin med alderen, så ældre mennesker har sjældent brug for lige så meget søvn som os andre. Til gengæld har de brug for flere middagslure i løbet af dagen.

Et godt og gammelt råd omkring søvn er, ikke at lade solen gå ned over din vrede, om rådet ligefrem er med til at øge dannelsen af melatonin er jeg ikke sikker på, men det er bestemt en god strategi for at opnå indre ro og velvære.

 

Maria Jacobsen

Etiket: , ,

I sidste uge gik jeg med noget ondt i hals og ører, som i mange dage hverken ville blive værre eller bedre. Da det så endelig blev fredag og weekenden bankede på døren, kom både feber og hoste anstigende! Skønt! Det blev til en lang nat uden særlig meget søvn, for jeg hostede som en søløve.

I løbet af lørdagen blev jeg træt af at være træt og træt af at hoste og så var det, at jeg kom på denne forkølelsesforskrækker! Det virkede, efter et par slurke holdt hosten op, og jeg kunne få sovet et par timer. Da jeg vågnede, drak jeg resten kold og det smagte mindst lige så godt.

 

Opskrift:

·     Ca. 4 cm Ingefær skåret i skiver MED skræl på.

·     En halv citron

·     En lille håndfuld chokolademynte

·     Kogende vand i et stort glas

 

Hvorfor virker det?

Ingefær:

Helbredsknolden ingefær har så mange gode gaver med sig. Blandt andet er den spækfuld af vitamin A, B, C, fosfor, jern, zink og en masse andre gode vitaminer og mineraler, der giver dit immunforsvar et lille boost. Jeg kunne skrive et helt oplæg omkring ingefær, for det er en ret fantastisk rod.

Citron: Den smukke gule frugt er en stor C vitaminbombe. Det er især C vitamin vi skal have nok af, når vi skal forebygge eller komme os over forkølelse, for C vitamin styrker vores immunforsvar. Faktisk skal vi kun drikke en halv deciliter citronsaft, for at vores daglige behov for C vitamin er dækket. Hvis vi skulle få indtaget for meget C vitamin på en dag, som man for eksempel gør, hvis man tager en ’forkælelsesforskrækker,’ så sker der ikke andet end, at det kommer ud i den anden ende. Det er ikke farligt at indtage for meget C vitamin ????

Chokolademynte: Almindelig mynte kan også sagtens bruges, jeg er bare helt vild med chokolademynten, fordi den smager af After Eight. Jeg drikker tit et glas kogt vand med et par chokolademynteblade i om aftenen. Det er som at drikke After Eight, ammenam siger jeg bare!

Jeg puttede den mest i ’forkølelsesforskrækkeren’ pga. den skønne smag, men mynte har super god effekt på maveinfektioner, forstoppelse, irriteret tyktarm, oppustethed og andre maveproblemer.

 Bon appetit.

Etiket: , , , ,

Kender du det, at du egentligt havde sat dig for at NU ville du begynde at leve sundt, men så kom armene til at dykke ned i kagedåsen igen og så er det hele ødelagt! Selv om det ellers lige gik så godt.

Mange folk siger, at problemet ligger i, at de har en rygrad som e regnorm, folk tænker så grimme tanker om sig selv:

”Jeg har INGEN viljestyrke”.

”Jeg er doven og er ikke god til at passe på mig selv”.

”Hvorfor spiser jeg det forkerte, når jeg godt ved hvad der skal til”?

 

Sandheden er, at de fleste af os har masser af viljestyrke. Det er ikke så mange mennesker, der går igennem livet, uden at deres viljestyrke bliver sat på prøve. Derfor er det er som regel en værdi, som mange rummer.

 

Nu er der jo ingen af os, der nogensinde har set en tanke, men de kloge siger, at tanker ikke kan se forskel på, hvad der sker lige nu, og hvad vi har oplevet tidligere. Et eksempel derpå kan være Tove Ditlevsen, som skrev: ”Alt hvad vi lærer om kærlighed, lærer vi i barndommen”.

Måske har hun ret. I hvert fald kan de fleste af os genkende, at forbinde kærlighed er gensidig respekt, hengivenhed, udholdenhed, accept osv. For det har vi fået at vide, at det er. Men hvis vi har oplevet kærlighed som sorg, svigt eller tab, så vil vi altid forbinde dét med kærlighed. Uanset hvor mange ’rigtige’ ord, vi lærer at sige om det.

Vores forhold til mad fungerer på helt samme måde. Mad er nemlig mere end bare næring. Mad minder os om følelser og gamle minder, for mennesket oplever igennem kroppen.

 

Da jeg var barn puttede min mor medicin i min sodavand. Derfor har jeg siden da, haft et meget anstrengt forhold til sodavand. Det minder mig om at være syg. Min oldemor havde altid de klassiske ’Åkander’ fra Anthon Berg stående i en glasskål på sofabordet. Jeg tænker altid på hende, når jeg ser den farverige æske med pebermyntechokolade i supermarkedet. Forstår du, hvis min mor nu havde givet mig sodavand, hver gang jeg græd og var ked af det, ville det sikkert være dét, jeg i dag ville ty til, når mit liv kom lidt i vejen. (Nu tyr jeg til chokoladekiks).

Jeg oplever at mange forældre belønner deres børn med søde sager, det er den måde vi fejre fredagen, påsken, og julen på. og faktisk er vores samfund indrettet sådan, at vi skal have noget sødt for at hygge os. Det er der ikke noget galt i, for mad er også en måde at vise omsorg på. Men det er forklaringen på, hvorfor slankekure, som går i vasken, ikke handler om, at vi har en svag karakter. Men om noget, der er langt mere omfattende. Alle vaner har en gang været gavnlige for os, og de er alle sammen tillærte, så vi har mulighed for at ændre dem.

Når vi kan få øje på, hvad vores vane skal kompensere for, har vi mulighed for at ændre det.

Etiket: , , , , ,

En engelsk undersøgelse viser, at elever der læser til eksamen har større chance for at blive forkølede end de elever, der ikke har en eksamen hængende over hovedet. Er det ikke interessant?

For at vi skal blive forkølede skal der selvfølgelig være en forkølelsesvirus tilstede, men ud over det, handler det også meget om vores eget indre miljø. Når det er belastet fx med stress, hiver vi lettere alt muligt til os.

Den fysiologiske forklaring på det er, at vores krop arbejder hårdt under stress og udskiller mange forskellige stresshormoner. Vi kan mærke at hjertet banker hurtigere, når vi tænker på den eksamen, som venter lige om hjørnet. Måske skal vi også på toilettet hele tiden af samme grund. I virkeligheden kan vores hjerne ikke kende forskel på en tanke og på noget, der faktisk sker. Så i perioden hvor vi går og er nervøse, vil vores krop reagere som om at den er til eksamen hver gang vi tænker på den og mærker nervøsiteten komme snigende.

Tanker er ikke toldfrie

Faktisk viser eksperimentet også, at tanker ikke er toldfrie. Hvis vi ellers antager at eleverne som skal til eksamen, ikke har været på virkelig hård druk eller været udsat for andre vilde ting, som kan belaste deres immunforsvar, må vi konkludere, at det er tanken om noget i fremtiden, som slet ikke er relevant lige nu og her, der skaber stress. Stress tilstanden  nedsætter immunforsvaret som gør det letter for en virus eller bakterie lov til at boltre sig i vores system.

Jeg hørte forleden, at en følelse kun varer 8 sekunder. Wauu… tænk hvis vi i de 8 sekunder bare kunne sætte os ned og acceptere at vi lige føler vrede, angst, nervøsitet eller andre følelser som vi helst gerne vil være foruden, og så slippe den igen og fortsætte med at nyde tilværelsen. Jeg ved ikke med dig, men det er altså ikke helt min virkelighed desværre. Jeg er god til at prøve at tænke de negative tanker til ende, hvilket jeg skulle hilse og sige ikke er muligt. Til gengæld tager det langt mere end 8 sekunder.

Gode tricks til dem der ikke er 8 sekunders mennesker endnu:  

Som det første tror jeg, at vi skal starte med at acceptere, at vi bare er mennesker som er fuld af alle mulige følelser. Angst og frygt er grundfølelser, som alle mennesker i en eller anden grad består af. Vi lever i en tid og verden, hvor vi ikke skal frygte sabeltigere eller drager. Derfor går vi i spåner over en eksamen.

Da hjernen ikke kan kende forskel på en tanke og på noget der sker i virkeligheden, har vi gode muligheder for at ’narre den’. Vi kan fx sætte god musik på, som går lige i glædesorganet på os, eller vi kan se en serie som får os til at glemme tid og sted. På den måde narrer vi hjernen til at tænke positivt og nedsætte produktionen af stresshormoner.

Skulle man være et sensitivt væsen, kan man sikkert mærke, at i de perioder, hvor man er mest presset, vil man være meget påvirkelig over for alkohol, kaffe og usund mad. I sådan nogen perioder er det en god ide at prøve at leve lidt sundt, evt. tage en multivitaminpille og lidt magnesium (hvis man mærker hjertebanken og uro i kroppen).

Det vigtigste overhovedet er nok det sociale. Det er så vigtigt at have en fortrolig, en der giver gode kram og en man kan ringe til, uden at føle at man står i livslang gæld. Dette siger jeg på baggrund af et andet eksperiment.

En lille rotte blev sat i samme bur med en gammel sur alfarotte. Det der skete var, at den lille rotte knoklede alt hvad den havde lært for at føle sig accepteret af den gamle rotte, men uden held. 28 minutter efter kunne man måle, at den lille rotte udskilte en masse stresshormoner. Det viser sig nemlig, at social stress er det værste. Det påvirker i den grad vores nervesystem. Hjernen vil have fysisk kontakt og øjenkontakt, før den kan føle ro. Tænk bare på, hvor meget det hjælper at få et kram når man er ked af det. Det får hele nervesystemet falde til ro. Kærlighed gør os alle lidt smukkere, også inden i.

Etiket: , , ,

Der lever 100 trillioner bakterier i vores tarme, tilsammen vejer de 1,5 kg. Er det ikke skørt, at vi ikke har bemærket dem? Bakterierne følger os bogstaveligtalt i tykt og tyndt og tager konsekvenserne af den mad, vi udsætter vores krop for. Når du nu huser så mange gæster, er det vigtigt at være en god vært.

Denne artikel sætter fokus på, hvad du kan gøre for at blive den bedste vært(inde) overfor dig selv og dine små baktusser.

Går du rundt med mavekneb, oppustethed eller luft i maven? Så er du langt fra den eneste! Maveproblemer er et ret stort problem herhjemme. Årsagerne finder vi ofte i vores livsstil. Mange af os spiser for lidt fibre og dyrker for lidt motion.

En anden livsstilssynder er stress, som i øvrigt er blevet det mest almindelige helbredsproblem herhjemme. Stress har også stor indflydelse på din maves sundhedstilstand, det er nemlig sådan med tarmene, at de afspejler vores psykiske tilstand. Inden for traditionel Kinesisk medicin siger man, at sorgen sidder i tyktarmen, rent fysiologisk viser det sig, at når folk er i sorg, arbejder tyktarmen langsommere og mange oplever derfor at få forstoppelse. Har du mon prøvet at være så forelsket at du mistede appetitten? Der kan du bare se, din psyke og fordøjelsen hænger nøje sammen.

Der er lavet undersøgelser, der viser, at en fjerdedel af os har gennemsnitlig 40 procent færre tarmbakterier end anbefalet. Det har store konsekvenser for vores helbred, for det kan være årsagen til betændelsestilstande i kroppen. Vedvarende betændelsestilstande i kroppen kan føre til udviklingen af livsstilssygdomme og dermed også overvægt. Derfor skal vi helst ikke rende rundt med betændelse for længe af gangen.

Det vil altså sige, at dem, der har tildens til at lide af overvægt eller andre livsstilssygdomme, ofte er dem, der har færre tarmbakterier og færre forskellige slags end normalvægtige.

Heldigvis behøver det ikke at være sådan resten af livet! Vi kan rent faktisk gøre noget. Vi kan tilføre mælkesyrebakterier som et slags kosttilskud for at gøre tarmfloraen stærkere.

Hvorfor mælkesyrebakterier?

Vores tarmflora bliver hele livet igennem påvirket af mad, medicin, miljøet, psyken og alkohol. Alt dette er med til at påvirke balancen mellem tarmenes mikroorganismer. Hvis der skabes for meget ubalance i tarmfloraen, er det, at vi kommer til at lide af maveproblemer eller anden sygdom – og dette gælder altså os alle sammen. Også dem, der ikke er overvægtige.

En af de vigtigste bakterier i tarmfloraen er mælkesyrebakterien, fordi den er med til at stimulere vores immunforsvar, hvilket er meget væsentligt, da 80 procent af immunforsvaret sidder i tarmene. Ved at indtage mælkesyrebakterier, styrker vi vores egen tarmflora og hæmmer de inflammationstilstande, der skulle være i tarmene, således at de ikke reproducerer sig selv. På den måde gør vi vores sygdomsforløb kortere og mindre hyppige. Du holder altså din krop rask!

Hvornår er det godt at tage mælkesyrebakterier?

  • Tag mælkesyrebakterier efter en antibiotika-kur.Antibiotika er super hårdt for maven. Mælkesyrebaktierne får de uønskede patogene bakterier udryddet, så du hurtigere er på bene efter en omgang antibiotika, helt uden maveproblemer. Jeg anbefaler at du opfølger en antibiotika-kur med to måneder på mælkesyrebakterier.
  • Tag mælkesyrebakterier, hvis din kost overvejende består af hvidt brød, sukker og ris. Er du en hund efter hvidt brød, pasta eller slik så kan mælkesyrebakterier gøre noget godt for din mave, fordi at crewingen efter disse simple kulhydrater ofte skyldes en ubalance i tarmene. Hvis du oven i købet reagerer negativt på gluten eller mælk, kan det også betyde triste tarme. Så i gang med mælkesyrebakterierne og tilsæt lidt flere grøntsager til maden.
  • Tag mælkesyrebakterier, hvis du ønsker at forbedre din sundhedstilstand samt balancere din vægt og i dit immunsystem.Du kan tage et tilskud af mælkesyrebakterier sammen med din mad.
Etiket: , , , , , , ,

Børn er altså nogle kloge væsner. Forleden overværede jeg en pige, der ikke ville i børnehave og som derfor fortalte sin far, at hun ikke skulle i børnehave i dag, fordi hun havde ondt i maven. Faren mente, at den mavepine sad i pjækketarmen og i børnehave kom hun. Situationen fik mig til at tænke lidt over hvor gode børn er til at opdage de psykiske ting i deres fysiske krop. Det er vi andre også – ofte opdager vi det bare lidt senere. Stress et godt eksempel herpå.

Vi tænker måske ikke over det i det daglige, men hvis vi er stressede påvirker det vores fordøjelse, fordi fordøjelsen er en del af det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kan vi dele op i to dele. Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det er det sympatiske nervesystem som aktiveres når vi er stressede. Kroppens organer over maven sættes til at arbejde hurtigt. Hjernen og hjertet pumper afsted, mens vi løber fra det ene møde til det andet. Blodet befinder sig i arme og ben fordi vi en gang i stenalderen skulle være i stand til løbe fra en farlig bjørn. Af samme årsag stopper optagelsen i fordøjelseskanalen. Det er nemlig upraktisk at fordøje maden, mens man løber. Blodet gør meget mere nytte i arme, ben og hjerne, så vi kan løbe stærkt og tænke hurtigt. Måske er der sket en del siden stenalderen, vi har fået computer, mobiler og centralvarme, men kroppen har altså ikke ændret sin måde at reagere på, selv om vi i vores tid meget sjældent har brug for at flygte (fysisk). Når vi føler os stressede i dag, er det mest på grund af psykiske ting der sætter hjernen på overarbejde og som er svære at afslutte.

Det er her problemet opstår, for hvis vi skal flygte fra en bjørn ved vi, at det stopper igen. På et tidspunkt kan vi se os over skulderen og så ved vi, at bjørnen er væk, (hvis vi altså ikke er blevet spist) og vi kan få os lidt hvile. Når vi senere ligger og hviler os i sikkerhed, vil organerne over maven begynde at slappe af, (fx hjerte og hjerne) og organerne under maven (fx tarmene) vil begynde at arbejde. Hjernen vil stoppe med at lave tankespind og hjertet vil falde helt til ro. Dette giver tarmene mulighed for at fordøje maden og optage næringsstofferne derfra.

Derfor har den lille pige ret, når hun siger, at hun har ondt i maven og ikke vil i børnehave. Måske på grund af stress eller manglende overskud til at være social med de andre børn – hvem ved? Tarmene arbejder nemlig kun, når det er det parasympatiske nervesystem, der er aktiveret. Altså under afslapning. I gammel kinesisk medicin siger man, at sorgen sidder i tyktarmen. Det er der noget om, for når vi er i sorg arbejder tyktarmen langsommere. På samme måde kan vi opleve forstoppelse eller hård mave, når vi er kede af det, forelskede, nervøse eller stressede. De såkaldte sommerfugle i maven har ganske enkelt en indvirkning på vores fordøjelse.

Det er vigtigt lige at nævne, at det altså ikke er farligt at være stresset. Det er helt naturligt og kroppen er designet til det. Det er først et problem, når tankerne aldrig vil slippe og vores to do lister bliver så lange, at vi ikke kan nyde at ligge på sofaen og se Netflix. Det handler om balance.

Jeg møder tit folk, der er i gang med at tabe sig og som knokler løs med kalorietælling og motionscenter flere gange om ugen, dog uden at kunne se noget på vægten. Det virker ulogisk ikke? For det burde være ren matematik at tabe sig. Der skal være ligevægt mellem det, vi indtager og det, vi forbrænder. Så enkelt er det bare ikke helt, for hvis vi ikke får slappet af, får vores tarme ikke mulighed for at omsætte næringsstofferne i maden ordentligt. Kroppen tror, at den er i gang med at løbe fra en farlig bjørn og så gælder det jo bare om at holde på vægten, så der er noget at forbrænde når vi skal spæne derudaf.  Den bedste slankekur for de mennesker, der knokler derudaf, er et Netflix abonnement, et tæppe og en god omgang zoneterapi. Med zoneterapi kan jeg gå ind og stimulere de organer og nerver, der er overbelastede, så vi får slappet ordentligt af.

Etiket: , , ,