I virkeligheden er jeg på ingen måde modstander af kage eller bland selv slik. Det er nydelseselementer, som jeg sætter stor pris på. Dog er der en lille alarmklokke som ringer hos mig, hvis jeg pludselig en dag opdager, at yndlingsbukserne næsten ikke kan lukkes eller hvis jeg tager mig selv i at blive ængstelig ved tanken om, at der ikke er nogen former for chokolade i mit hus. Problemet opstår i det øjeblik, at sukkeret er gået fra at være en nydelse til at blive til en afhængighed. Når vi opdager, at vi er afhængige af et eller andet, hvad enten det er kaffe, sukker, alkohol, søde sms’er eller Facebook, så er det som regel kroppens måde at fortælle os, at der er noget i vores indre, som vi har svært ved at sætte på plads, det skal have set nærmere på. For et spiseproblem handler sjældent om mad, så hvad er det vi prøver at dulme?

At opdage en afhængighed hos os selv er begyndelsen til et stykke detektivarbejde. Et godt spørgsmål man kan stille sig selv er, hvornår det er at man falder i sukkerskålen, kaffekanden eller hvad det nu kan være? Hvornår er det, jeg har brug for stimulanser? Jeg havde engang en klient, der drak ufatteligt meget kaffe på arbejdet. Det gav hende problemer med maven og derfor kom hun hos mig. Da vi fik gravet lidt i, hvorfor hun drak så meget kaffe på jobbet, opdagede hun, at hun havde det rigtig skidt med sin chef. Ubevidst var hun begyndt at tømme den ene kop kaffe efter den anden, for virkningen var, at hun ikke rigtigt kunne mærke sig selv, og så var det lettere at sidde til møde med chefen. Se, det var på mange måder lettere for hende at tjekke ud fra af sig selv, fremfor at konfrontere sin leder eller søge et nyt arbejde. Men på et tidspunkt giver det smæk. Så siger kroppen nemlig fra. Vi fortjener at tage os selv alvorligt. Det ved kroppen heldigvis godt, så det skal den nok minde os om, hvis noget står på for længe.

Nu er det sådan, at de store beslutninger, vi skal træffe i livet, sjældent bliver taget over natten. For mange af os kræver store beslutninger mange tanker og måske lidt mod. Så kan vi heldigvis arbejde den anden vej rundt og begynde med kroppen, indtil vi har opdaget, hvad det indre arbejde skal bestå af.

Mine råd for i dag er lavpraktiske gode råd til, hvordan vi kommer sukkertrangen til livs.

  • Spis 6 gange dagligt. Husk dine mellemmåltider – når vores blodsukker er stabilt føler vi ikke fysisk sukkertrang.
  • Giv den gas med fedt og protein. Det eneste som påvirker blodsukkeret er kulhydrater. Derfor vil det mindske sukkertrangen, hvis vi tilføjer mere fedt og protein til vores kost, så vi føler os mætte og derfor ikke har brug for så mange kulhydrater.
  • Konjakrod. I helsekostbutikkerne kan man købe konjakrod. Det er et helt naturligt produkt som er spæk fyldt med fibre, som giver os følelsen af mæthed og derved nedsætter vores trang til sukker.
  • Olie fra Udo’s choice. Denne olie har jeg ikke selv prøvet, men jeg har hørt en masse godt om den. Olien er fyldt med sunde fedtstoffer, som mætter og nedsætter trangen til sukker.
  • Detektivarbejde. Jeg ville altid blande en Bachflaske til mig selv. Dråberne hjælper mig til at blive skarpere på, hvor det er hunden ligger begravet, om jeg så må sige. De kan også hjælpe mig til at mærke efter, hvordan jeg får viklet mig ud af afhængigheden igen. Tankefeltterapi, coaching, et par gode mennesker og et par flasker vin kan absolut også gøre underværker. (Læs om Bach her)

 

Etiket: , ,