En kålkællings hemmelighed

En kålkællings hemmelighed

Der er mange måder at leve sundt på. I virkeligheden skal vi jo bare finde ud af, hvad der ligger lige til højrebenet for os og så dyrke det en masse. Nogle er vilde med at squatte, andre er vilde med at juice og jeg er altså vild med kål. Jeg er med andre ord noget af en kålkælling.

Superfood

Kål kan en helt masse, det er en superfood som indeholder mange fibre, hvilket hjælper os med at holde vægten, fordi kålen faktisk mætter os. Kål er fyldt med vitaminer som er med til at styrke vores eget immunforsvar og så forebygger kål forskellige former for kræft. What’s not to like? … Pruttelugten!

Desværre for kålen, får mange mennesker associationer til de dampede grøntsager fra vores barndomshjem. Sådan et dampet hvidkålshoved lugter altså lidt af prut. Åhh, hvor har jeg selv lavet mange scener for at slippe for at spise mine dampede grøntsager. Heldigvis er det sådan, at grøntsager som er kogt til ukendelighed (og som lugter af prut) ikke har super meget at byde på længere. Kålen skal behandles meget nænsomt, hvis man gerne vil bibeholde de gode vitaminer og fibre. Det betyder, at vi med fordel kan tilberede kål som en salat og så skulle jeg hilse og sige, at det glider meget lettere ned. For mit vedkommende har jeg fået en craving efter bestemte kålsalater. Jeg kan trænge til dem på samme måde som jeg trænger til chokolade i ny og næ. Nedenstående opskrift er på én af mine absolut yndlings kålopskrifter. Den kan holde sig flere dage i køleren, hvilket gør det mega let lige at snitte en salat en dag og så har man tilbehør til aftensmad og frokost de efterfølgende dage. Hvis du ikke er lige så stor fan af kål som jeg er, så prøv liige at give min opskrift en chance. Jeg VED du vil synes at den smager af himmel.

Kålkællingens himmelkålsalat

  • 1 pose grønkål (man kan købe dem snittet og skyldte i en pose. Fantastisk opfindelse)
  • Hvidkål
  • Kikærter ca. 200 gram
  • Pesto fra Løgismose (den røde er et hit herhjemme) ca. 2 spsk fulde
  • Fetaost

Det er meget enkelt. Grønkålen kommes i en stor margretheskål, her ligger den fint hakket og passer sig selv. Husk at find de store skåle frem, for det fylder altså godt. Imens river du et hvidkål på et rivejern, på den grove side. Riv, riv, riv så det bliver til små krummer. Op til grønkålen bagefter. Samme vej skal kikærterne (som er fyldt med protein og også giver en god mæthedsfornemmelse). Put lidt feta i, for det giver en cremet smag og til sidst kommer du så to spsk. rød pesto i som virkelig er prikken over i’et. Jeg lover dig at salaten ikke kun er sund, men også vil tilfredsstille dine smagsløg. Se opskriften på videoen her. 

Velbekomme!

 

Etiket: , , ,
2 kommentarer til “En kålkællings hemmelighed
  1. Maria siger:

    Hej Konni. Du er velkommen til at ringe eller skrive for en uforpligtende samtale, hvis du for brug for lidt støtte omkring dit vægttab :).

Skriv et svar