Skål i kål og hold dit blodsukker stabilt.

Skål i kål og hold dit blodsukker stabilt.

For meget insulin i kroppen kan påvirke vores helbred negativt, det kan skabe inflammationer og være forløber for forskellige livsstilssygdomme. Derfor kan det være en god ide at arbejde på, at holde blodsukkeret stabilt. Et stabilt blodsukker kan også være med til at gøre vores humør mere stabilt.

Læs artiklen her og få en forståelse af hvordan flæskesvær kan være sundhedsfremmende.

Når vi har spist, vil sukkeret fra maden bevæge sig ud i blodet. Det er egentligt okay for kroppen har brug for sukker, men den har også brug for en flyttemand, der kan hjælpe det overskydende sukker ind i muskler, celler og leveren, så vores blodsukker ikke bliver himmel højt. Flyttemanden er insulinen som vi selv (undtagen diabetikerne) producere i bugspytkirtlen. Hvis du sidder og tænker, jamen jeg spiser ikke særlig meget sukker, så er du måske blevet snydt? Kulhydrater er nemlig et andet ord for sukker, der er sukker i rugbrød og havregryn og alle de andre fødevare som vi antager for sunde fødevarer. Kulhydrater /sukker findes altså ikke kun i marsbar og hvidt toastbrød, det er over alt, det er bare opbygget af forskellige sukkerarter som gør fødevaren sund eller usund, og det er okay for kroppen har brug for det.

Kulhydrat er det eneste makronæringsstof der kan påvirke vores blodsukker, men typen af kulhydrater har meget at skulle have sagt. De langsomme kulhydrater som fx findes i grøntsager, rugbrød og andre fødevare med højt fiberindhold, påvirker ikke vores blodsukker og insulinniveau særlig meget, fordi sukkeret langsomt bliver udskilt under fordøjelsen. Den langsomme proces gør det let for Insulinet at følge med. Drikker vi derimod en halv liter sodavand flyver der i løbet af ingen tid 50 g sukker rundt i blodet og så får insulinen travlt med at flytte sukkeret rundt i celler og organer. Problemet opstår altså når vi spiser meget store mængder kulhydrat, for så bliver det svært for flyttemanden at presse sukkeret ind i fx en muskel og så må insulinen tilkalde flere flyttemænd. Lige pludselig er der enormt meget insulin i blodet, denne tilstand kaldes for hyperinsulin-æmi og betyder bare ”for meget insulin i blodet”. Tilstanden er i sig selv ikke særlig sund fordi organerne bliver så vant til insulinen at de bliver resistente over for den, altså gør de modstand mod den. Men hvad værre er, så er insulin et super vigtigt hormon som hver en celle og hvert organ i kroppen bør reagere på. Et højt insulinniveau kan medvirke til hovedpine, koncentrationsbesvær, træthed, sukkersyge, overvægt, væske i kroppen og nedsat fertilitet. Derfor er det super vigtigt at vi ikke har mere insulin i kroppen end hvad vi har brug for, og det kan vi jo heldigvis spise os til.

Insulinsænkende kost:

Nu er jeg altså ikke fan af at tælle kalorier, mad skal være en nydelse og regning er aldrig en nydelse for mig. Derfor vil jeg lære dig, hvordan du navigere rundt i spisekammeret helt uden et kalorieskema i hånden. Når man spiser insulinsænkende hedder det sig, at man spiser 33,3 % fedt, 33,3 % protein og 33,3 % kulhydrat ved hvert et måltid. Hvis du vil leve insulinsænkende, er der nogle ting du er nødt til at sætte dig ind i, så som hvilke energikilder de forskellige fødevaregrupper består af, når vi har lært det, er det faktisk bare at sørger for at alle tre dele er til stede ved hvert måltid. Det er selvfølgelig lidt vanskeligt for fx indeholder mælk både sukker, fedt og protein. Men kroppen tæller heller ikke kalorier så hvis vi bare gør noget overordnet, så er vi på rette vej og kan skabe gode resultater for os selv. Her følger et par huskeregler.

Kulhydrat: huskereglen er ’alt hvad der har groet’. Brød, ris, frugt, korn.

Protein: huskereglen er ’alt med øjne’. Alt der en gang har haft øjne, kød, fisk æg (fordi hønen havde øjne).

Fedt: Der findes delle fedt og cellefedt. Begge dele er med til at indulinsænke, noget er bare godt for cellerne og andet sætter sig på dellerne.

  •  Cellefedt: olivenolie, rapsolie, avocado, peanutbutter, nødder.
  • Dellefedt: Smør, bacon, føde.

Grøntsager er gratis! Vi må altid spise grøntsager til alle måltider! Helt uden at dele dem ind i noget.

Ved hvert måltid skal vi altså kigge på vores tallerken og se om der er lidt af det hele. Fx spiser man ikke bare et æble, for æbler har groet og høre altså til kulhydratsafdelingen. Æblet skal derfor suppleres med en lille håndfuld mandler eller lidt flæskesvær, for så opnår vi en sammensætning med alle tre makronæringsstoffer.

Som du nok kan regne ud gælder det om ikke at være fedtforskrækket, måske er det den første sunde livstilsændring du læser, hvor det er tilladt at spise flæskesvær, men fedt og protein har en virkelig god mættende effekt så du både holder dig mæt i flere timer og samtidig spare kosten dig for din sukkertrang sener på dagen fordi dit blodsukker er stabilt. Hvis du vil leve inulinsænkende, er der nogle ting du er nødt til at sætte dig ind i, så som hvilke energikilder de forskellige fødevaregrupper består af, det er ikke en livsstil der ligger lige til højrebenet selv at tænke sig til, men for mig personligt har det været det hele værd. Jeg lever på ingen måder striks efter KISS kost. Lige som resten af mit liv er mine spisevaner fyldt med up and down ture. Nogen gange spiser jeg efter helt efter bogen og andre gange gir jeg den gas enten med kaffe og kage eller med våde byture, det har jeg det fint med fordi Sundhed for mig også er velvære.

Hurtige fif til en insulinsænkede kost

  1. Spis proteinrig morgenmad. Det du spiser om morgen afspejler hvordan du spiser resten af dagen. Protein mætter. Spis skyr, rugbrød med ost og skinke, æg.
  2. Hold op med at være fedt forskrækket. Fedt mætter i længere tid af gangen og spare dig for sukkertrangen.
  3. Drik vand. Det dækker dit væskebehov og samtidig er det helt kaloriefrit. Indeholder jod, kalcium og magnesium.
  4. Køb ’spis dig rask’ eller ’spis dig gravid’ af Bjarne Stigby og Hanne Juul og få et større indblik i KISS kost.
  5. Skær ned på kulhydrater skru op for fedt og protein.
Etiket: , , , , ,

Skriv et svar