Når mad er mere end næring

Når mad er mere end næring

Kender du det, at du egentligt havde sat dig for at NU ville du begynde at leve sundt, men så kom armene til at dykke ned i kagedåsen igen og så er det hele ødelagt! Selv om det ellers lige gik så godt.

Mange folk siger, at problemet ligger i, at de har en rygrad som e regnorm, folk tænker så grimme tanker om sig selv:

”Jeg har INGEN viljestyrke”.

”Jeg er doven og er ikke god til at passe på mig selv”.

”Hvorfor spiser jeg det forkerte, når jeg godt ved hvad der skal til”?

 

Sandheden er, at de fleste af os har masser af viljestyrke. Det er ikke så mange mennesker, der går igennem livet, uden at deres viljestyrke bliver sat på prøve. Derfor er det er som regel en værdi, som mange rummer.

 

Nu er der jo ingen af os, der nogensinde har set en tanke, men de kloge siger, at tanker ikke kan se forskel på, hvad der sker lige nu, og hvad vi har oplevet tidligere. Et eksempel derpå kan være Tove Ditlevsen, som skrev: ”Alt hvad vi lærer om kærlighed, lærer vi i barndommen”.

Måske har hun ret. I hvert fald kan de fleste af os genkende, at forbinde kærlighed er gensidig respekt, hengivenhed, udholdenhed, accept osv. For det har vi fået at vide, at det er. Men hvis vi har oplevet kærlighed som sorg, svigt eller tab, så vil vi altid forbinde dét med kærlighed. Uanset hvor mange ’rigtige’ ord, vi lærer at sige om det.

Vores forhold til mad fungerer på helt samme måde. Mad er nemlig mere end bare næring. Mad minder os om følelser og gamle minder, for mennesket oplever igennem kroppen.

 

Da jeg var barn puttede min mor medicin i min sodavand. Derfor har jeg siden da, haft et meget anstrengt forhold til sodavand. Det minder mig om at være syg. Min oldemor havde altid de klassiske ’Åkander’ fra Anthon Berg stående i en glasskål på sofabordet. Jeg tænker altid på hende, når jeg ser den farverige æske med pebermyntechokolade i supermarkedet. Forstår du, hvis min mor nu havde givet mig sodavand, hver gang jeg græd og var ked af det, ville det sikkert være dét, jeg i dag ville ty til, når mit liv kom lidt i vejen. (Nu tyr jeg til chokoladekiks).

Jeg oplever at mange forældre belønner deres børn med søde sager, det er den måde vi fejre fredagen, påsken, og julen på. og faktisk er vores samfund indrettet sådan, at vi skal have noget sødt for at hygge os. Det er der ikke noget galt i, for mad er også en måde at vise omsorg på. Men det er forklaringen på, hvorfor slankekure, som går i vasken, ikke handler om, at vi har en svag karakter. Men om noget, der er langt mere omfattende. Alle vaner har en gang været gavnlige for os, og de er alle sammen tillærte, så vi har mulighed for at ændre dem.

Når vi kan få øje på, hvad vores vane skal kompensere for, har vi mulighed for at ændre det.

Etiket: , , , , ,

Skriv et svar