Madmodige børn

Madmodige børn

Kræsenhed

Af alle de mennesker jeg har mødt i en konsultationssammenhæng, har jeg endnu ikke mødt et menneske, hvis spiseproblem handler om mad. Det handler altid om noget andet. Sådan er det også, når det drejer sig om børn, der ikke mærker sult og mæthed, eller som er kræsne og kun vil spise få forskellige fødevarer. (Jeg kendte en gang en lille mand, som kun ville spise ting der starter med P, det var nu meget morsomt og bare rolig, det var kun en periode. Senere kunne han bedre lide ting der starter med S). Det er vigtigt at nævne, at børn og kræsenhed er meget normalt og det kommer og går i perioder. Nogen forskere mener, at det er en tendens som stammer helt fra urtiden, hvor barnet kunne risikere at spise giftige planter og derfor naturligt har opbygget en kræsenhed for at undgå at spise noget, der er farligt. Dog kan en almindelig skepsis over for mad i en periode gå hen og blive et generelt problem, som ikke går over, og det er her det ikke er særlig rart, hverken for forældre eller for børnene. Jeg har prøvet at samle nogle af de problematikker, jeg har set i klinikken. billede af gulerod

Mad er magt

Det er de voksne, som bestemmer om mindstemenneskerne skal have jakke på når det er koldt, eller hvornår man skal i seng, men de kan ikke tvinge barnet til at spise mad. Forældre kan ikke tvinge barnet til at sluge den mad, der bliver serveret. Det kan være frustrerende for de voksne, men det kan være en måde for barnet at fortælle, at der er noget i vejen, selv om de måske ikke har sprog til at sætte sig ned og forklare, hvad der helt præcist er galt. Et andet ben i dét med mad er, at appetit ikke bare kommer af, at maven er tom og har brug for næring. For at vi skal have lyst til at spise, er der en lang række faktorer, som skal være på plads. Tænk selv tilbage på, hvordan din appetit var den gang du var nyforelsket (vi var nogen der tabte os 5 kg), hvordan var din appetit, da du skulle til eksamen (hmm.. der var vi nogen som tog de 5 kg på igen). Hvordan har du det med at spise sammen med mennesker, du ikke føler dig tryg ved og hvor meget spiser du egentligt på første date? Vores appetit er med andre ord også styret af vores følelser, sociale omgivelser og selvfølgelig kroppens behov for næring. Pointen er, at vi altid skal se rundt om spiseproblemet. Hvad kan gøre, at barnet ikke vil spise, aldrig føler sig sulten, eller kun vil spise ting med P?

 Børn med maveproblemer

Hvis barnet ofte lider af ondt i maven, forstoppelse eller diarré, så er det ikke så underligt, at barnet føler madlede og ikke vil spise. Det er altid vigtigt at få styr på, om maveproblemerne kommer af noget fysisk eller noget psykisk. Nogen gange beskriver børn ’ked af det hed’ som ondt i maven. Handler fordøjelsesproblemet om et decideret mave-tarmproblem, er det en proces, hvor man må afprøve forskellige fødevarer af, for at se om det er noget barnet spiser, som forårsager mavesmerterne. Det er selvfølgelig vigtigt at involvere en læge i processen. Uanset om der er tale om årsag A eller B, skal snakken om maden helst ikke have for meget opmærksomhed. For meget snak om hvor meget eller hvor lidt barnet spiser, kan give lidt præstationsangst. Zoneterapi er fantastisk til mavesmerter og fordøjelsesproblemer. Derudover ville jeg altid anbefale mælkesyrebakterier, som skaber balance i fordøjelsen igen.

 Sondebørn

Generelt er det enormt vigtigt, at vi alle sammen lærer at mærke kroppens egne signaler for sult og mæthed at kende. Hvis vi over tid ikke lytter efter denne fornemmelse, mister vi den nemlig igen. Desværre kan en af konsekvenserne ved at være for tidligt født være, at man får sonde i starten. Det er jo som sådan fantastisk, at der er den mulighed, men det kan godt ødelægge barnets naturlige sult- og mæthedsbalance lidt, så den senere skal tillæres. Det bliver den kun på en måde, og det er ved at barnet selv opdager sult og mæthed og selv begynder at vise interesse for mad. Her bliver det vigtigt, at det ikke er mor og far, der altid skal minde om at spise, men at mindstemennesket selv lærer at genvinde evnen. Det kan være angstprovokerende, for det vil jo betyde at der er en overgangsperiode hvor barnet muligvis taber sig lidt, fordi det ikke vil spise. Forældrene kan selvfølgelig hjælpe lidt på vej ved at tale om, at lyde fra maven kommer, når maven gerne vil have lidt mad.

At få sig selv i hoved

Børn gør det de ser og for at blive madmodige, er de nødt til at have gode læremestre. Hvis mor piller alle tomaterne fra salaten eller laver kvalmelyde ved lugten af fisk, så er der stor chance for, at barnet heller ikke kan lide fisk og tomat. I det hele taget lurer børn hurtigt deres mors og fars tilgang til tingene af, og det smitter både på godt og ondt. Det kan eksempelvis betale sig, at lade barnet sidde med til bords længe før det kan spise selv. Barnet får nemlig super meget ud af at observere, hvordan et måltid forgår, lugte til maden og observere mor og far spise. 

 

Barn spiser en majs

Skriv et svar