Mælkesyrebakterier – De usynlige medpassagerer

Mælkesyrebakterier – De usynlige medpassagerer

Der lever 100 trillioner bakterier i vores tarme, tilsammen vejer de 1,5 kg. Er det ikke skørt, at vi ikke har bemærket dem? Bakterierne følger os bogstaveligtalt i tykt og tyndt og tager konsekvenserne af den mad, vi udsætter vores krop for. Når du nu huser så mange gæster, er det vigtigt at være en god vært.

Denne artikel sætter fokus på, hvad du kan gøre for at blive den bedste vært(inde) overfor dig selv og dine små baktusser.

Går du rundt med mavekneb, oppustethed eller luft i maven? Så er du langt fra den eneste! Maveproblemer er et ret stort problem herhjemme. Årsagerne finder vi ofte i vores livsstil. Mange af os spiser for lidt fibre og dyrker for lidt motion.

En anden livsstilssynder er stress, som i øvrigt er blevet det mest almindelige helbredsproblem herhjemme. Stress har også stor indflydelse på din maves sundhedstilstand, det er nemlig sådan med tarmene, at de afspejler vores psykiske tilstand. Inden for traditionel Kinesisk medicin siger man, at sorgen sidder i tyktarmen, rent fysiologisk viser det sig, at når folk er i sorg, arbejder tyktarmen langsommere og mange oplever derfor at få forstoppelse. Har du mon prøvet at være så forelsket at du mistede appetitten? Der kan du bare se, din psyke og fordøjelsen hænger nøje sammen.

Der er lavet undersøgelser, der viser, at en fjerdedel af os har gennemsnitlig 40 procent færre tarmbakterier end anbefalet. Det har store konsekvenser for vores helbred, for det kan være årsagen til betændelsestilstande i kroppen. Vedvarende betændelsestilstande i kroppen kan føre til udviklingen af livsstilssygdomme og dermed også overvægt. Derfor skal vi helst ikke rende rundt med betændelse for længe af gangen.

Det vil altså sige, at dem, der har tildens til at lide af overvægt eller andre livsstilssygdomme, ofte er dem, der har færre tarmbakterier og færre forskellige slags end normalvægtige.

Heldigvis behøver det ikke at være sådan resten af livet! Vi kan rent faktisk gøre noget. Vi kan tilføre mælkesyrebakterier som et slags kosttilskud for at gøre tarmfloraen stærkere.

Hvorfor mælkesyrebakterier?

Vores tarmflora bliver hele livet igennem påvirket af mad, medicin, miljøet, psyken og alkohol. Alt dette er med til at påvirke balancen mellem tarmenes mikroorganismer. Hvis der skabes for meget ubalance i tarmfloraen, er det, at vi kommer til at lide af maveproblemer eller anden sygdom – og dette gælder altså os alle sammen. Også dem, der ikke er overvægtige.

En af de vigtigste bakterier i tarmfloraen er mælkesyrebakterien, fordi den er med til at stimulere vores immunforsvar, hvilket er meget væsentligt, da 80 procent af immunforsvaret sidder i tarmene. Ved at indtage mælkesyrebakterier, styrker vi vores egen tarmflora og hæmmer de inflammationstilstande, der skulle være i tarmene, således at de ikke reproducerer sig selv. På den måde gør vi vores sygdomsforløb kortere og mindre hyppige. Du holder altså din krop rask!

Hvornår er det godt at tage mælkesyrebakterier?

  • Tag mælkesyrebakterier efter en antibiotika-kur.Antibiotika er super hårdt for maven. Mælkesyrebaktierne får de uønskede patogene bakterier udryddet, så du hurtigere er på bene efter en omgang antibiotika, helt uden maveproblemer. Jeg anbefaler at du opfølger en antibiotika-kur med to måneder på mælkesyrebakterier.
  • Tag mælkesyrebakterier, hvis din kost overvejende består af hvidt brød, sukker og ris. Er du en hund efter hvidt brød, pasta eller slik så kan mælkesyrebakterier gøre noget godt for din mave, fordi at crewingen efter disse simple kulhydrater ofte skyldes en ubalance i tarmene. Hvis du oven i købet reagerer negativt på gluten eller mælk, kan det også betyde triste tarme. Så i gang med mælkesyrebakterierne og tilsæt lidt flere grøntsager til maden.
  • Tag mælkesyrebakterier, hvis du ønsker at forbedre din sundhedstilstand samt balancere din vægt og i dit immunsystem.Du kan tage et tilskud af mælkesyrebakterier sammen med din mad.
Etiket: , , , , , , ,

Skriv et svar