Når stress sætter sig i maven

Når stress sætter sig i maven

Børn er altså nogle kloge væsner. Forleden overværede jeg en pige, der ikke ville i børnehave og som derfor fortalte sin far, at hun ikke skulle i børnehave i dag, fordi hun havde ondt i maven. Faren mente, at den mavepine sad i pjækketarmen og i børnehave kom hun. Situationen fik mig til at tænke lidt over hvor gode børn er til at opdage de psykiske ting i deres fysiske krop. Det er vi andre også – ofte opdager vi det bare lidt senere. Stress et godt eksempel herpå.

Vi tænker måske ikke over det i det daglige, men hvis vi er stressede påvirker det vores fordøjelse, fordi fordøjelsen er en del af det autonome nervesystem. Det autonome nervesystem kan vi dele op i to dele. Det sympatiske og det parasympatiske nervesystem.

Det er det sympatiske nervesystem som aktiveres når vi er stressede. Kroppens organer over maven sættes til at arbejde hurtigt. Hjernen og hjertet pumper afsted, mens vi løber fra det ene møde til det andet. Blodet befinder sig i arme og ben fordi vi en gang i stenalderen skulle være i stand til løbe fra en farlig bjørn. Af samme årsag stopper optagelsen i fordøjelseskanalen. Det er nemlig upraktisk at fordøje maden, mens man løber. Blodet gør meget mere nytte i arme, ben og hjerne, så vi kan løbe stærkt og tænke hurtigt. Måske er der sket en del siden stenalderen, vi har fået computer, mobiler og centralvarme, men kroppen har altså ikke ændret sin måde at reagere på, selv om vi i vores tid meget sjældent har brug for at flygte (fysisk). Når vi føler os stressede i dag, er det mest på grund af psykiske ting der sætter hjernen på overarbejde og som er svære at afslutte.

Det er her problemet opstår, for hvis vi skal flygte fra en bjørn ved vi, at det stopper igen. På et tidspunkt kan vi se os over skulderen og så ved vi, at bjørnen er væk, (hvis vi altså ikke er blevet spist) og vi kan få os lidt hvile. Når vi senere ligger og hviler os i sikkerhed, vil organerne over maven begynde at slappe af, (fx hjerte og hjerne) og organerne under maven (fx tarmene) vil begynde at arbejde. Hjernen vil stoppe med at lave tankespind og hjertet vil falde helt til ro. Dette giver tarmene mulighed for at fordøje maden og optage næringsstofferne derfra.

Derfor har den lille pige ret, når hun siger, at hun har ondt i maven og ikke vil i børnehave. Måske på grund af stress eller manglende overskud til at være social med de andre børn – hvem ved? Tarmene arbejder nemlig kun, når det er det parasympatiske nervesystem, der er aktiveret. Altså under afslapning. I gammel kinesisk medicin siger man, at sorgen sidder i tyktarmen. Det er der noget om, for når vi er i sorg arbejder tyktarmen langsommere. På samme måde kan vi opleve forstoppelse eller hård mave, når vi er kede af det, forelskede, nervøse eller stressede. De såkaldte sommerfugle i maven har ganske enkelt en indvirkning på vores fordøjelse.

Det er vigtigt lige at nævne, at det altså ikke er farligt at være stresset. Det er helt naturligt og kroppen er designet til det. Det er først et problem, når tankerne aldrig vil slippe og vores to do lister bliver så lange, at vi ikke kan nyde at ligge på sofaen og se Netflix. Det handler om balance.

Jeg møder tit folk, der er i gang med at tabe sig og som knokler løs med kalorietælling og motionscenter flere gange om ugen, dog uden at kunne se noget på vægten. Det virker ulogisk ikke? For det burde være ren matematik at tabe sig. Der skal være ligevægt mellem det, vi indtager og det, vi forbrænder. Så enkelt er det bare ikke helt, for hvis vi ikke får slappet af, får vores tarme ikke mulighed for at omsætte næringsstofferne i maden ordentligt. Kroppen tror, at den er i gang med at løbe fra en farlig bjørn og så gælder det jo bare om at holde på vægten, så der er noget at forbrænde når vi skal spæne derudaf.  Den bedste slankekur for de mennesker, der knokler derudaf, er et Netflix abonnement, et tæppe og en god omgang zoneterapi. Med zoneterapi kan jeg gå ind og stimulere de organer og nerver, der er overbelastede, så vi får slappet ordentligt af.

Etiket: , , ,

Skriv et svar